Tag-arkiv: Grill

Grillet flæskesteg og tordenbyger

Grillstarter

Juni har været kold i år, men i går var der lunt, og man skulle ikke pakke sig ind som polarforsker for at sidde ude. Torden for buldrende hen over landet, men mellem bygerne var der sol. Jeg riggede grillen til under halvtaget, og kamstegen kom på.

Nogen gør det til en videnskab at grille flæskesteg, men ikke her i huset. Den ryger bare på i 50 – 60 minutter ved direkte varme. Jeg vender den hvert 5. minut, pensler med rosmarinolie tilsat lidt citronsaft og lægger et kuplet woklåg over for at holde på røgen.

Stegetermometer og et tryk med fingeren afgør, hvornår kalorius er færdig – saftig og med knasende sprød svær. Mens stegen hviler ud, kan man evt. grille noget tilbehør såsom skiver af squash og aubergine.

Kamsteg sprød svær

Sommeren lader vente på sig, men temperaturmæssigt var der lidt af det rigtige i går, og når man kan sidde under et halvtag, kan regnen for min skyld tromme i vildskab. Når bygen har renset luften, synger solsorten igen.

Nogle glæder er simple.

 

De små glæder og sprød svær

Snart ryger ribbensstegen på grillen. Der er gråt, men lunt og det er herligt bare at kunne sidde på terrassen og nyde et godt glas vin.

CanajaBrugsen havde ribbenssteg på tilbud forleden. Godt 1200 gram for kr. 38,70. Det er et pænt stykke kød, og for en gangs skyld er sværen ridset ordentligt. Nu ligger den og venter på, at grillkullene kommer i hopla.

I dag havde Brugsen så tilbud på Canaja – 6 flasker for 299 kr. Det er et godt køb, for vinen er rigtig god – en amaronetype, men lidt rundere, lidt mere ”moderne”.

Og nu sidder jeg bare og venter på at skulle agere stegevender. Stegen skal have en lille time i alt, hvile ud og så går vi til den. Der er selvfølgelig langt mere, end vi kan spise, og jeg overvejede at dele den, men hvorfor stege en steg to gange?

Vejret er gråt og småblæsende, men vi sidder i læ, og der er lunt. Krisen er et sted uden for hegnet, og lige nu er det fint med de små glæder: fred i sindet og udsigten til sprød svær.

 

Grillet andebryst og røgforgiftning

Det var landand, stod der på pakkerne, og det er sikkert rigtigt. Det var i hvert fald ikke Pekingand, som er den eneste byand, jeg kender.

Grillrøg

Det værste er overstået

Jeg grillede andebryst lørdag. Det smagte rigtig godt, men røg som bare fanden, og jeg ventede hvert øjeblik at høre sirenerne komme.

Grill er godt, og udover den stærke varme, som forsegler og alt det der safttekniske, er det røgen, der gør det. Fedtet drypper ned på de gloende kul, så kødet får røgsmag.

Men da jeg for første gang smækkede et par andebryster på grillen, skal jeg love for, at der kom røg som aldrig før. Andefedtet tapløb ned på kullene, og det røg helt vildt, så jeg måtte holde vejret, når brysterne skulle vendes.

Jeg ventede hvert øjeblik sirenernes hylen, men ingen ringede efter brandvæsenet. Sikkert fordi det regnede, og havefolket så Søren Ryge. Eller hvad de nu laver, når det regner.

(Tro nu ikke, at jeg stod ude i regnen – vi har et glimrende halvtag.)

Mens andebrysterne hvilede ud, åndede jeg lettet ind og grillede et par majskolber. De blev såmænd udmærkede, men ikke bedre end hvis jeg havde kogt dem med rigelig salt.

Andebrystet smagte glimrende, og skindet var sprødt; men skal jeg grille andebryst igen, skal der være en frisk vind, så jeg ikke får røgforgiftning.

Regnvejr er sikkert også en god idé, så naboer i vindretningen holder sig inde.