Det vælter ind med energiske e-mails, og mødeindkaldelser rammer kalenderen som dartpile kastet i bundter. Folk er tilbage fra ferie.
I går skulle de nok lige vænne sig til tanken og gnave sig gennem mailboksen, men så kom der sandelig også gang i den. Nu skal der ske noget, hu hej hvor det går!
Det er fair nok. Projekterne har ligget underdrejet og ventet på, at mandskabet skulle komme tilbage fra landlov. Nu hiver vi anker og sætter sejl igen.
Der ville da også være noget galt, hvis folk ikke kom fra ferie med ny energi. Jeg er dog ikke fri for at savne den stille ferietid, hvor der var tid til at pudse messing og banke rust uden så mange officerer og passagerer på dækket.
Mens mødeindkaldelserne nu rammer kalenderen som dartpile kastet i bundter, glæder jeg mig derfor over, at det snart er min tur til ferie. I september. Så har feriens tungeste dønninger vel også lagt sig, når jeg kommer tilbage.
Hehe!
Ja, man oplever noget og tænker over livet, når man kravler rundt på alle fire og fjerner ukrudt fra fortovet.
Det var jo nu, den skulle sige undskyld og rette op på det forsømte, men så render den af pladsen. Så nu sidder jeg i uldtøj på terrassen og føler mig snydt, sådan rigtig augusten.