Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Tilbud fra Tallinn

Måske skulle man tage til Estland igen eller måske ligefrem arrangere rejser dertil. Jeg har nemlig fået et eksotisk tilbud.

Min rejsebeskrivelse fra Tallinn mangler beskrivelser af byens natteliv og stripteasetilbud. Det må jeg blankt erkende, og det er en alvorlig mangel, hvis jeg skal gøre mig håb om at nå ud til et bredere publikum, som interesserer sig for andet og mere end den gamle by.

Det har en klarsynet art-director i Tallinn spottet, for hun har skrevet og givet mig et tilbud. Jeg har i nogen grad anonymiseret hendes mail med firkantede parenteser:

From: Veronika [efternavn]
Subject: Offer from Tallinn

Good day!

[Bydel i London] Club would like to offer you a partnership,
as soon as you organize holidays in Tallinn.

[Bydel i London] Club offers you a collaboration with the biggest
striptease club in Tallinn (every evening in the club are
6-10 dancers, V.I.P rooms, strippoker, private dance, table dance,
karaoke). The club is situated right in the center of Tallinn.
Visit [www-adresse] We can offer a guide, limousine, discounts
in restaurants and boutiques.

Also I can offer limousine [www-adresse] and the [Hustype]/Hostel
– great place to celebrate birthdays, held corporate events or
simply spend some quality time in good company. [Hustype] can
accommodate 20-25 persons; there are 4 double rooms for overnight
stay. There is a sauna and a fireplace hall for ca. 15 persons.
There is also a billiard room. Visit [www-adresse]

I hope, that this offer can interest you. If you have some questions,
I am ready to answer. If you are interested in collaboration, I will
send you more detailed information.

Best regards,

Veronika [efternavn]
art-director
[telefonnummer}
[e-mailadresse]
[Bydel i London] Night Club

Det lyder jo spændende og vil afgjort være nyt i forhold til det, vi ellers laver, når vi er på ferie. Jeg er dog bekymret for, om jeg kan holde mig vågen. Siden jeg stoppede med skifteholdsarbejde, er jeg blevet så utrolig glad for min nattesøvn.

 

Merkur og det ufattelige univers

Der er sikkert kosmisk strålende forklaringer på det hele, men man skal vist være i liga med Einstein eller Hawking for at begribe universet.

MerkurHer i januar har man før solopgang kunnet se en roligt lysende stjerne mod sydøst. Det er vist planeten Merkur, og den ser så ensom ud.

Verdensrummet og astronomi er fascinerende, men jeg har altid haft en vis berøringsangst og ikke turdet kaste mig over emnet af frygt for det ufattelige. Det er jo til at blive bims af at tænke på Big Bang, og hvad der ikke var forinden.

Der er sikkert kosmisk strålende forklaringer på det hele, men man skal vist være i liga med Einstein og Hawking for til fulde at begribe, at universet er krumt som en agurk og har grådige sorte huller, som suger en masse til sig uden at få forstoppelse.

Jeg tænker f.eks. så jordbundet, at hvis universet er krumt og udvider sig med lysets hast, må det vel grænse op til noget, og hvad pokker er så det?

Jeg tager gerne på sviptur til fjerne galakser med science fiction-forfattere som Asimov og Arthur C. Clarke. Det hjælper fantasien på gled, men selv efter en genlæsning kan min kosmiske forståelse ligge på et meget lille sted. Det var nemmere, da jorden var flad.

Det er godt, der er overskyet en gang imellem, så man ikke bliver mindet om sin begrænsning hele tiden; men Merkur er nu meget køn, indtil solen tager over.

Merkur er kun synlig ved solopgang og solnedgang. Derfor troede de gamle grækere, at der var to himmellegemer, og de kaldte dem Apollon og Hermes; men de havde jo heller ikke Wikipedia at støtte sig til.

 

Løg uden tårer

Løg
Jeg står ved kassen i Brugsen og skal have løgene i nettet. Da jeg tager fat i løgene, er der hul i nettet, altså nettet med løgene, altså nettet som løgene var i, før de så deres snit til at hoppe ned på gulvet og rulle væk det bedste de har lært i planteskolen.

Tililende kunder indfanger springløgene og aflever dem, før jeg kan sige: ”Halløj, zittauerne zmuttede zørme!”

Løgene kommer i nettet, indkøbsnettet altså, og nu ligger de bag tremmer i en kurv i et lukket køkkenskab og afventer deres skæbne efter flugtforsøget. Den bliver grum, kan jeg forsikre, og jeg vil ikke fælde en tåre, når det sker.

Før jeg rister dem over en sagte ild, skal jeg bare gøre op med mig selv, om de skal rives, hakkes eller snittes.