Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

De forspildte muligheder

4 svar

Nogle mennesker fortæller flittigt om, hvad de ikke vil. Som om det er interessant, hvad de mener om noget, der aldrig bliver til noget.

Jeg forspilder helt bevidst mange muligheder her i livet. Det generer mig ikke det mindste, og jeg udbreder mig normalt ikke herom.

Jeg kommer f.eks. aldrig til at prøve elastikspring, white river rafting eller paragliding, og jeg kommer aldrig til at fortryde, at jeg ikke prøvede.

Nu er ”aldrig” sådan et skæbnetungt ord, og sikker kan man jo aldrig være, men du ved sikkert godt, hvad jeg mener.

Mine bare tæer kommer heller aldrig til at gå på gloende kul. Det er noget pjat at bruge kul til den slags, og jeg får kolde fødder bare ved tanken.

Jeg kommer heller aldrig til at deltage i Dansk Folkepartis landsmøde. Jeg vil f.eks. hellere besøge kannibaler på Ny Guinea, selvom der er meget kryb og temmelig varmt.

Og sådan kunne jeg blive ved. På moderne dansk kaldes det vist ”negativ afgrænsning”, men ærlig talt er det da ikke særligt spændende, hvad jeg ikke vil.

Fravalg kan selvfølgelig sige noget om personen, og begrundelsen kan inspirere, men oplevelsen eller handlingen i sig selv er uinteressant, når den ikke eksisterer og aldrig kommer til det.

Jeg vil meget hellere høre, hvad folk gerne vil, og hvad de har gjort. Jeg vil også gerne vide, hvor mange oreganoblomster den flittige bi besøgte på sin honningrunde.

Den blev nemlig til noget og vil bære frugt.

Ukrudt og sindssyge i gerningsøjeblikket

10 svar

Jeg var sindssyg i gerningsøjeblikket. Det må jeg have været, for ingen ved sine fulde fem køber en hjørnegrund uden vicevært.

Jeg er ikke forstokket modstander af at udskyde til i morgen, hvad jeg kunne gøre i dag, og det er sikkert derfor, at ukrudtet på fortovet er blevet så livsbekræftende.

I dag kunne jeg dog ikke længere finde på vigtigere gøremål end at luge. Der var ikke for varmt, og det regnede heller ikke. Jeg var træt efter en hård dag, men ikke fuldstændig smadret.

Når jeg tænker på alt det salt, der blev strøet i vinters, er det egentlig utroligt, at der kan gro andet end blæretang på det fortov; men det gør der, og gasbrænderen er ikke længere det optimale våben. Vi sender jo heller ikke soldater til fronten bevæbnet med ærtebøsser.

Jeg vil dog ikke bruge Roundup, selvom fristelsen er stor. Så ville jeg jo dårligt kunne kritisere brugen af pesticider nær drikkevandsboringer, brud på Genevekonventionen og den slags.

Så jeg måtte ned og kradse dybt i fugerne. Jeg sendte håbefulde blikke mod et kobbel blygrå skyer, som sendte lovende kastevinde, men de svigtede og holdt på vandet. Måske kunne jeg have narret dem ved at stille cyklen ved siden af, men det tænkte jeg ikke på.

Som sagt er det en hjørnegrund, og bare det at skridte fronten af er motion nok for de fleste. Jeg klarede vel ca. 30 % kravlende på alle fire.

Nu er jeg radbrækket, og jeg ved godt, at det er min egen skyld. Så jeg fastholder det med sindssyge i gerningsøjeblikket.

Hedebølge i Danmark

2 svar

Hvorfor er vejret ikke sådan hele året? Så kunne flugtstolene få varigt asyl på terrassen, og man kunne spare skabsplads til vintertøjet.

Ja, det er vejret i går, jeg taler om, for lige nu regner det, og torden rumler i det fjerne.

Hvis vejret altid var som i går, kunne man nøjes med en meget mindre bolig, for hvad skal man med al den plads, når man alligevel sidder ude og griller det meste af tiden?

Vintertøjet skænker jeg til de fattige i Afrika, og de forede støvler kan ryge samme vej.

Man sparer også en masse penge, for det med vinter er jo næsten dobbelt husførelse, og man tager ikke så ofte på ferie i de andre varme lande. Dertil kommer reelle skattenedsættelser, fordi det offentlige sparer snerydning, vinterdepressionsmedicintilskud og den slags.

Så får jeg råd til en havemand, og jeg vil have citron- og appelsintræer i stedet for ribs og tjørnehæk. Pergolaen skal være Sangiovese, som jeg kan nippe af.

Nu vil nogen straks fremhæve årstidernes og vejrets vekslen som noget charmerende. Man sætter meget mere pris på sol og varme, når det har sneet eller regnet i månedsvis.

Det har de selvfølgelig ret i; patienten med kroniske smerter er jo lykkelig for enhver forbigående lindring.

Mit kompromisforslag er et par timers regn om natten, og hvis nogen virkelig er sol-kyst, kan de svale af på Svalbard i deres vinterferie, som det hed engang.