Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Norwegian kundeundersøgelse II

Nysgerrigheden sejrede dagen efter den skrækkelige mail, som opfordrede mig til at deltage i en kundeundersøgelse om Norwegian.

Jeg måtte simpelthen se, om spørgeskemaet var lige så jammerligt ringe som mailen fra Opinion.

Og undersøgelsen startede bestemt jammerligt. Da jeg klikkede på linket, blev jeg mødt af en dialogboks, som bad om username og password.

Da jeg ikke havde fået nogen af delene, klikkede jeg på ”Cancel”, og så tonede det første spørgsmål frem på skærmen:

Har du rejst med flyselskabet Norwegian i løbet af forrige måned (maj 2010)?

Øh, var det ikke netop derfor, jeg blev udvalgt til at deltage i undersøgelsen? Det stod der da, i den mail jeg modtog.

Jeg klikkede ”Ja”, og igen dukkede dialogboksen op og bad om username og password. Igen klikkede jeg ”Cancel”, og næste spørgsmål kom frem.

For hvert eneste af de følgende (mange!) spørgsmål, skulle jeg klikke ”Cancel” i den åndssvage dialogboks.

Jeg var så irriteret, at jeg desværre ikke tænkte på, at jeg burde prøve at klikke ”OK” for at se, hvad der så skete.

Spørgsmålene var såmænd relevante nok, og gode svar kunne give Norwegian et godt indtryk af, hvordan kunderne oplever butikken.

Blandt de mange spørgsmål, var der dog det ét, jeg savnede:

Hvad mener du om Norwegians leverandørkontrol med eksterne firmaer, som laver kundeundersøgelser?

  • Dårlig.
  • Meget dårlig.
  • Den ansvarlige bør undersøges.

P.S.

Jeg har fløjet flere gange med Norwegian og har kun været tilfreds. Kundeundersøgelsen ændrer ikke herpå.

Piben i køleskabet

Da Helle fandt en af mine piber i køleskabet, troede hun, at jeg var gået helt fra snøvsen.

Der var engang en TV-serie, som hed ”Vis mig dit køleskab” eller sådan noget.

Jeg tror ikke, jeg så et afsnit, men det gik vel ud på, at en mesterkok skulle smøre madder med Michelinstjernet salami, eller at en livsstilsekspert skulle gætte, om køleskabet tilhørte Dalai Lama, Grev Ingolf eller Ulla Tørnæs.

Sikkert er det, at folk putter de mærkeligste ting i køleskabet. Engang stillede jeg f.eks. bordsaltet på køl, og der gik lidt tid, før vi fandt saltbøssen.

Det med saltet kunne forklares med distraktion, men da Helle kort efter fandt en af mine piber i køleskabet, tænkte hun, at nu var jeg da gået helt fra snøvsen.

Livsstilseksperten ville selvfølgelig straks have gættet på Søren Ryge, men jeg gad nok vide, hvad mesterkokken kunne have fået ud af den råvare.

Forklaringen var såmænd, at piben var svær at skille ad (mundstykket bandt), og da de fleste ting trækker sig sammen, når de køles ned, lagde jeg den selvfølgelig i køleskabet.

Det virkede også ganske efter hensigten og naturlovene, men Helle ser nu stadig på mig med et ransagende og lidt bekymret blik, når episoden kommer på tale.

Svigtende vandtryk og stigende blodtryk

Pludselig kan vandhanen i køkkenet kun svagtisse. Hvad er der sket? Er den gal med hanen, eller…?

Jeg lukker for den spinkle stråle og farer ned til vanduret i kælderen. Nej, det står helt stille, så ingen rør fosser i det skjulte.

I badeværelset på 1. sal kommer der slet ikke vand. Trykket kan ikke løfte de ekstra meter.

Køkkenhanen pibler stadigt svagere, og vi begynder at hamstre i spande og skåle. Hvem ved, hvornår vandet forsvinder helt, og hvornår det kommer tilbage?

Sidst vi fik skiftet vandur, antydede blikkenslageren, at stikledningen ude fra vejen led af åreforkalkning. Har den mon fået en blodprop?

Mens vi spiser, tænker jeg på, hvornår blikkenslageren mon kan komme, og hvad vi skal gøre indtil da uden vand. Og hvor er det træls, hvis der skal graves op.

Jeg håber så inderligt selvisk, at det er vandværkets pumpeværk eller sågar et ledningsbrud, så hele bydelen er tørlagt. Bare problemet ikke er her i huset.

Da de sidste tortellini er gledet ned, er vandtrykket gledet op. Alt er normalt igen. Pyha!

Jeg ved nu, at vandtryk og blodtryk er omvendt proportionale.