Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Græsplænen og de dumme skovduer

Jeg var begyndt at tænke på græskarper som alternativ til plæneklipperen, men så holdt monsunen pause i dag.

Denne tørre tidslomme gav mig chancen for at starte plæneklipperen uden risiko for at drukne elmotoren og få stød.

Og så er det, jeg kommer til skovduerne, der bor i fyrretræet ved siden af plænen, som deres fede forfædre har gjort det i generationer.

Skovdue

Vorherre må have skabt skovduen, for at dompappen kan trøste sig med, at den ikke er den dummeste fugl i verden.

Skovduerne er så dumme, at vores kat (da vi havde kat) end ikke gad at tjatte til dem, når de vraltede lige forbi. Det var simpelthen for let og uden spænding.

De kan f.eks. ikke bygge rede. De laver en uformelig klump af grene og kviste, og når det så blæser en smule, flyver reden fra ungerne og havner på græsplænen.

Så starter de forfra: vralter rundt, samler de gamle kviste op og bygger en ny klump, som ingen kan hitte rede i.

I dag havde de imidlertid ikke ryddet op efter sig. Reden lå spredt som forstadiet til et Sankt Hans bål, og jeg måtte rive sammen, før plæneklipperen kunne komme til.

Gad vide, om de har givet op eller er fløjet fra hinanden?

Psykologisk krisehjælp er blevet big business

Krisehjælp ydes snart i enhver tænkelig situation, men er det ikke ved at gå over gevind? Krisebegrebet er udvidet, og krisehjælp er big business.

Vi har alle ar på sjælen, og nogen får lettere blå mærker end andre, så det er sikkert glimrende, at voldsomme oplevelser bearbejdes, før de udvikler sig til noget traumatisk.

Men er det ikke ved at gå over gevind med al denne krisehjælp?

Ja, det er jo nærmest kættersk at sige sådan, for så er man en følelseskold skiderik uden forståelse for sjælens sarte instrument.

Men for mig virker det altså, som om der er gået krise i alverdens ting, og at vi konstant balancerer på kanten af traumernes afgrund med krisepsykologer som det eneste bolværk.

Jeg ved godt, det er overdrevet, men man kan jo snart ikke køre et pindsvin over eller vælte på cyklen uden at få tilbudt krisehjælp.

Har du bemærket, at speakeren i TV ikke kan omtale en voldsom begivenhed uden at tilføje, at de implicerede er blevet tilbudt krisehjælp? Så kan vi seere drage et lettelsens suk og tænke, at så ender alt nok godt.

Krisehjælp er sikkert en rigtig god ting, og skade kan den jo nok ikke, hvis den ydes af professionelle.

Men når jeg ser, hvordan forsikringsselskaber, redningstjenester og konsulentfirmaer kappes om at tilbyde psykologisk førstehjælp, tænker jeg på, om ikke noget af behovet er skabt af marketing.

Krisehjælp er blevet big business.

Har snegle udlængsel og eventyrlyst?

Snegle kan ikke gå fra hus og hjem, men hvorfor kaster de sig ud i trafikken, når det regner? Hvad driver snegle på farten?

Jeg forstår da godt det praktiske i at udnytte akvaplaningen, så man skal producere mindre glidecreme, men hvorfor kaste sig ud i trafikken? Hvad driver dem?

Snegl på vejen i regn

Snegle fra begge sider af vejen begiver sig mod den anden side. Der kunne selvfølgelig være mangel på føde på begge sider, men så bliver de alle skuffede, og jeg tror ikke, det er derfor.

Måske er der lysthus og amoriner i luften, så de benytter sig af det gode snegleføre til dating med dejlige herm-afroditer; men jeg ser ikke nogen hilse inderligt.

Risikofrit er det i hvert fald ikke. Jeg har i dag set adskillige sneglehuse, som var hinsides det saneringsmodne, og fuglene kan feste.

Jeg gad vide, hvad der driver sneglene så uimodståeligt. Selvom de har antennerne ude, køber jeg ikke den med udlængsel og eventyrlyst.