Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Firmajulefrokost og blues

Skriv et svar

Det er min egen skyld, at jeg keder mig. Jeg kom alene og sent, og snakken ved bordet tager udspring i en afdelings hændelser, jeg ikke kender til. Det er søde mennesker, og jeg vil ikke bryde ind i deres koordinerede kredsløb.

Den pudepolstrede stripper med knippel og håndjern vækker jubel, før osten serveres. Det er nok kun mig, der finder showet plat og kedeligt.

Jukeboksen spiller højt, og det meste af musikken er bare støj. Trods snapsene kan jeg stadig ikke fordrage den røde gummibåd. Folk sejler op ad åen, ser fisken fra sit akvarium.

Jeg må hellere gå hjem med min blues.

Nogle lastbiler passerer kl. 21:36, men ellers er vejen øde og opdelt i etaper af lys. Jeg stopper på motorvejsbroen og betragter trafikken. Hvis nogle af bilerne skal ned, hvor oliventræerne gror, må de gerne tage mig med.

Tåbelige drømme. Det er koldt, og oliventræerne må vente til foråret. Videre!

/Eric

Cyklist imod møgvejrets indvandring

Skriv et svar

Der er så megen modstand mod indvandring. Hvorfor er der så ingen, der vil forbyde og udvise møgvejr?

Det er en sur tid for cyklister. Front efter front med modvind og regn passerer. Biler suser forbi og suger en tåge af snavset vand op fra kørebanen. Brillerne viskes med en våd vantefinger.

Der er for lidt vejrsystemkritik! Der er så megen modstand mod indvandring; hvorfor er der så ingen, der vil forbyde møgvejret og udvise det? Ikke noget med tålt ophold, tak.

Under klimakonferencen næste år kan de endelig gøre noget ved vejret, men det bliver nok kun ved snakken som i Storm P’s tid.

Jeg føler mig lavtrykt og længes efter stille dage med frost og høj himmel.

/Eric

Forbud, forbudskulturen og julepynt

Skriv et svar

Danmark er et frit land, siger vi, men alligevel mener mange, at meget skulle forbydes.

Mange brokker sig højlydt, når noget bliver forbudt eller påbudt. Tænk bare på rygeloven og den tvungne brug af sikkerhedsseler. Så bliver der talt om “Forbudsdanmark” og indgreb i den personlige frihed.

Underligt nok var der ikke mange, der brokkede sig, da det blev forbudt at tale i håndholdt mobiltelefon, når man kører bil. Det forbud har mange bare valgt at ignorere.

Set i lyset af denne indignation og civile ulydighed, er det paradoksalt, at vi har en fast vending i sproget, som hedder: “det skulle forbydes!”

På Facebook er der ikke færre end 21 grupper, som hedder et eller andet med “forbydes”, og op mod 20 grupper går ind for, at noget skulle være forbudt. Meget af det er selvfølgelig noget pjat, men selv når vi pjatter, gør vi det med krav om forbud.

Så vi er mere end villige til at udstede forbud mod hvad som helst, bare det irriterer eller indignerer OS. Tolerancen er meget lille.

Politisk manifesterer forbudskulturen sig med Dansk Folkeparti (DF). DF har gjort “det skulle forbydes” til sit politiske program. Det er helt utroligt, så meget DF ønsker at forbyde, og “nultolerance” er et af deres yndlingsord. Jeg kan ikke på stående fod komme i tanker om noget som helst, de ønsker at tillade.

Selv et fantastisk tolerant menneske som jeg har en rem af huden. Jeg tilstår, at jeg har meldt mig ind i en Facebookgruppe, som hedder: “Ingen julepynt i butikkerne før 1. dec.!”

Mit samfundsmæssige alibi er selvfølgelig, at julepyntens lysorgie er et vanvittigt energifråds; men sandheden er, at jeg får kvalme af at blive julet om så længe og så meget, og jeg bliver så umanerlig træt af at høre munter julemusik i månedsvis.

Det skulle simpelthen forbydes!

/Eric