Jeg var til medarbejderudviklingssamtale i går, MUS, eller rettere MAS for afvikling, da det var den sidste inden efterlønnen.
En håndfuld hvide cementklinker
Det var en fredelig affære, og vi snakkede faktisk mest om overleveringen af mine arbejdsopgaver til efterfølgeren.
Der bliver nogle måneder, hvor jeg kan sætte ham ind i opgaverne, og det vil ikke volde problemer, for han er en dygtig og kvik fyr.
Han skal finde sin måde at gøre tingene på, men i starten er det en hjælp at vide, hvordan det kan gøres.
Jeg tog også op, at der er for meget registrering af dit og dat. Det er en tidsrøver. Fx har jeg lavet hele tre statistikker (regneark) om stopårsager på den største cementovn.
Én statistik der kan bruges til noget, én der går til hovedsædet i Rom og så endnu en, der kom til for et par år siden. Den sidste anså jeg for irriterende dobbeltarbejde, og jeg havde en grum mistanke om, at ingen brugte den til noget som helst.
For at be- eller afkræfte dette lavede jeg derfor en makro, der logger dato og klokkeslæt i en tekstfil, hver gang en anden end jeg åbner regnearket.
Det er nemt at tjekke brugernavnet i en Excel makro med ”Application.UserName”, og da regnearket havde makroer i forvejen, ville ingen undre sig.
Logfilen forblev tom, mistanken var bekræftet.
Det fortalte jeg chefen under samtalen, og jeg tilføjede, at jeg ikke agtede at opdatere den statistik længere.
Han morede sig over logningen og sagde OK. Det havde jo også set underligt ud, hvis han havde insisteret på, at jeg skulle spilde min tid.
Det var faktisk en god medarbejderafviklingssamtale.
/Eric
