Sidst jeg havde influenza var vistnok i 1978. I november blev jeg vaccineret mod fluen for første gang, og i torsdags landede den tungt.
Om det er influenza kan jeg selvfølgelig ikke sige med sikkerhed, men symptomerne er klassiske, og nu skal den bare have lov til at rase ud.
Mine forbigående lidelser er uinteressante for andre, og indlægget er en døgnflue, men det morede mig at tænke på, at givet de rette omstændigheder kan et indlæg om influenza gå viralt.
/Eric
Jeg hylder sådan set det princip, at hvis man ikke har noget begavet at sige, bør man holde kæft, men på den anden side ville der blive så stille.
Omtrent så stille som der har været på bloggen et stykke tid. Det er ikke fordi, jeg har haft usædvanlig travlt, blæktrykket har bare været lavt. Lidt er der dog sket, så:
Tots yndlingsplads er vindueskarmen over radiatoren. Et af de første forsøg med det nye kamera.
Kære dagbog
Mandag var jeg til scanning på kardiologisk, en opfølgning på hjerteoperationen i december. Det sneede kraftigt, så jeg pakkede mig godt ind og tog bussen, der trods uføret kørte næsten rettidigt.
På vej til elevatoren trak jeg tophuen af med et rask tag. Brillerne fulgte med og landede et par meter fremme på det hårde gulv.
Jeg bandede tavst og stygt, men mirakuløst var de for ca. 8.000 kr. velslebne mineralglas intakte. Det var min dag!
Scanningen meldte alt vel, og jeg blev sat ned i medicin. Hvis blodtryk m.v. arter sig, kan jeg måske blive helt medicinfri. Det ville ikke være så tosset.
Den dag måtte mange cyklister trække hjem, og kardiologisk har allerede indkaldt til scanning i maj 2019.
Kulden er over Danmark, og jeg skal til Svenstrup, hvor mors lejlighed skal synes. En anden overtager lejemålet i dag.
Terrassebordet er ikke længere et udendørs køleskab, det er en udendørs dybfryser. From Russia with love.
Det har været koldt at cykle på arbejde i modvind. Trods lufferne bliver fingrene følelsesløse, og det gør ondt, hvor ansigtet ikke er dækket.
I dag har jeg har fundet den højhalsede sweater frem. Den har jeg ellers ikke brugt i flere år, men nu er den det rette valg sammen med tophuen fra Tallinn.
Planen var egentlig at cykle til og fra busterminalen, men jeg dropper det. Ikke kun pga. kulden, men også fordi det sneede i nat, og jeg er usikker på føret. I stedet går jeg til busstoppestedet.
Vores snemand ryddede fortovet tidligt i morges, men nu har den kommunale sneplov skubbet det halve af vejen op på fortovet. Suk!