Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Hovedstop på cementovnen

12 svar

Portlands største cementovn har hovedstop for vedligehold, og fabrikken er som en myretue med håndværkere fra nær og fjern.

CyklontårnEn cementovn skal helst køre 24/7, for hvis den stoppes og køles ned, tager det omkring et døgn og mange tons olie at varme den op igen. Det koster en hulens bunke penge, og den producerer jo heller ikke noget imens.

Men mindst en gang om året er det nødvendigt med et hovedstop for at vedligeholde maskineriet. Ovnen kører typisk 7000-8000 timer om året, og det slider på alt, når der skal produceres op mod 4600 tons cementklinker i døgnet, 192 tons i timen.

Sådan et hovedstop har vi lige nu, og det varer næsten en måned denne gang, for nogle af de største maskiner skal skiftes. De har kørt, siden ovnen blev sat i drift i 1988, og er simpelthen udtjente.

Så der er en vrimmel af håndværkere fra nær og fjern. Et tysk specialfirma skifter ildfast foring, et sjak smede fra Tjekkiet har en delopgave, og indtil flere danske firmaer stiller med smede, elektrikere, isolatører, stilladsarbejdere og hvad ved jeg. Læs resten →

Det lysner

13 svar

Havstokken ved solnedgang på Telendos
Onsdag vågnede jeg tidligt, den slags uheld sker, og jeg tog på arbejde et kvarters tid før normalt.

Himlen havde lige skiftet sin sorte kappe ud med en mørkeblå, så solsorten på tagryggen var synlig i silhuet. Jeg så op, fordi han bød lyset velkommen med sang.

Der var nye mennesker på ruten. Jeg så ikke de to kvinder på vej mod busstoppestedet og heller ikke manden med den gyldne retriever.

Som normalt lagde jeg cyklen ud på vejens midte før en bestemt sidevej for at undgå den kvindelige kamikazecyklist med hvid cykelhjelm, men hun torpederer ikke vigepligten så tidligt.

Jeg kørte samme vej som altid, men et kvarters tid var nok til at ændre den. Nye mennesker, andre trafikanter. Bare fordi jeg vågnede tidligt. Læs resten →

Bør, skal og må ikke

10 svar

Vi flaskes op med alt det, vi bør, skal og ikke må, og glemmer vi det, er der altid en meningsmissionær til at minde os om det.

Fra barnsben trænes vi, så vi selv bliver i stand til at formulere, hvad det er, vi bør, skal og ikke må.

Nogle få lærer det aldrig eller er ligeglade og ryger i spjældet. Andre fra denne gruppe finder arbejde i finanssektoren, hvor meget af det, man ellers ikke må, er tilladt.

Omvendt bliver nogen så veltrænede, at de har overskud til at have stærke meninger om, hvad vi andre bør, skal og ikke må, også selvom det foregår i privatsfæren.

Nogen vil fx forbyde rygning i eget hjem, og iflg. Martin Henriksen (DF) bør man ikke tale arabisk med sine børn i eget hjem.

Teoretisk kunne jeg nære højere tanker om Martin Henriksen, men da han virker som en, der har meget lidt at glæde sig over, lover jeg hermed, at jeg aldrig vil tale arabisk med mine børn i mit hjem.

Til meningsmissionærerne hører også sundhedslobbyen, og den gør, hvad den kan, for at påtvinge os sundhed ad lovgivningens vej. Heldigvis bestemmer jeg endnu selv, om jeg vil motionere mig til slidgigt.

Og når jeg som nu har fri efter en pligtopfyldende arbejdsuge, ved jeg udmærket godt, hvad jeg bør og skal, men jeg har valgt et ophold i lørdagslænestolen, og så bliver bør og skal til burde og skulle.

Ligesom i: ”Jeg burde have dårlig samvittighed”.

God weekend.