Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Nyt køkken og genkendelse

Køkkenet skal renoveres, så i formiddags tog vi ad HTH til uden for byen for at søge inspiration. På hjemrejsen blev jeg genkendt.

Køkkenland

Et af mange køkkener i køkkenland

Køkkenet skal renoveres gennemgribende, og i det projekt indgår nye køkkenelementer, men hvordan skal de lige se ud?

I gamle dage havde køkkenfirmaer demonstrationslokaler i centrum, og kragerne vendte længe før, de nåede de marker, hvor firmaerne ligger i dag. Det tog os næsten en time at komme derud med bus.

Forarget sidespring: Prisen på en busbillet til 2 zoner er steget fra 20 til 22 kr. Det er 10 procent. Hvis andre gør ligeså, kan Nationalbanken snart sætte renten op igen. Forarget sidespring slut.

Vi tullede rundt i køkkenlandskabet (ikke just elementernes rasen), så på mulighederne og fik nogle idéer. Læs resten

Om at have bukserne på

Mens politikerne fråder af terrorlovgivningsiver for at vise, at de har bukserne på, vil jeg bringe en banal og mindre sørgelig buksehistorie.

Buksemærke

Hvornår jeg købte fløjlsbukserne, husker jeg ikke, men det må være mange år siden, og nu er de dukket op som deres eget arkæologiske vidnesbyrd.

Min garderobe udskiftes ikke overilet, så der er kun sjældent behov for at skabe plads i klædeskabet, og bukserne havde ligesom vundet hævd på at blive overset, indtil Helle opdagede dem ved en arkæologisk tilfældighed.

Fundet tåler selvfølgelig ikke sammenligning med guldhorn og vikingeskibe, men da bukserne er som nye, og der er noget tidløs halvfjerdsernostalgi over fløjl, måtte jeg simpelthen prøve, om de passede min nutidskrop.

Jeg er blevet lidt tyndere i toppen, men ellers har jeg ikke tabt mig gennem årene. Det er imidlertid ikke sådan, at piskefløde klæber til mine balder, så forsøget udsprang ikke af håbløs optimisme, og et par bukser har immervæk større brugsværdi end en ubåd i ørkenkrig.

Og de passede faktisk. Det er ikke de rummeligste julefrokostbukser i min garderobe, men de giver sig vel lidt ved brug, og måske endda så meget at der skal bruges livrem.

Det er første gang, jeg får et par gamle, nye bukser, og derfor skrev jeg denne historie om, at man kan have bukserne på uden at kræve nødret gjort til nationalret. Gør man det sidste, står man ret beset også ganske afklædt.

/Eric

Fortidsteknologi og en tur til byen

Telefon

Jeg tog til byen med den defekte billedfremviser og købte ny mobiltelefon på en time.

Helle har købt en fotoramme til at vise billeder. Det var den sidste, de havde i butikken, for fotorammer er fortidsteknologi, nu hvor folk bruger tablets, som kan navigere en ubåd og sende koordinaterne til vennerne på Facebook med et: ”Er her: Torpedorummet”.

Men den skulle altså bare kunne vise billeder, det gjorde den fint, og Helle var glad. Indtil der kom lodrette striber på skærmen.

Det så jo ikke godt ud, så i formiddags tog jeg bussen til byen for at klage. Bussen kom med 4 minutters forsinkelse, men chaufføren hilste venligt, da jeg købte kontantbillet.

Kontanter er også fortidsteknologi, men er meget driftssikre. Det er uhyre sjældent, at kontanter ikke virker – bare man holder sig fra piratkopier.

Den unge mand i computerbiksen var venlig og grundig, men formåede ikke at få striber på skærmen, ikke én, så vi blev enige om, at hvis striberne vender tilbage, tager jeg et billede af et billede.

Læs resten