Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Ved årsskiftet 2014

Ved årsskiftet er der tradition for at gøre status og se fremad, men status vil jeg ikke gøre så meget ud af, man bliver bare deprimeret.

Godt nytårSer jeg ud over min egen næsetip, har 2014 nemlig været året, hvor politikerne satte rekord i social uanstændighed, solgte arvesølv (DONG) til et foretagende med mafiamoral og …

Nej, det var rigeligt, selv hvis de ikke havde kastet landet ud i endnu en tåbelig krig, der ikke kan vindes. Jeg føler ikke politikerlede, slet ikke. Det præcise ord er foragt.

Så skal jeg finde noget at fejre, må jeg tænke privat og glæde mig over (især), at vi har været på nogle fede ferier, og at vi har fået udestuen m.m. renoveret. Dét er bare dejligt.

Fase 2 udføres i 2015. Køkkenet skal renoveres, der skal nyt tag på hytten – og så det løse.

Inden længe, måske allerede i dag, køber jeg billetter til Limoncello-land, hvor vi vil nyde et par uger af forsommeren, mens håndværkerne roder. Den model passer os perfekt.

I dag og i aften skal vi bare hygge os, håbe på, at postkassen overlever, og forgæves berolige missen, når de skydegale går amok.

Der bliver rigelig larm, så herfra skal lyde et stille ønske om et godt nytår til alle, og især til dem der trænger.

/Eric

Så er det jul igen

Julepynt
Der er ro på. Maden er forberedt, og vi nyder julen i stille tresomhed med vores egne traditioner. Katten er i gang med en liggende etagevask.

Anden er stegt og parteret, og fonden koger ind med urter og skrog før den sidste skumning. Huset dufter af jul.

Helle lavede rødkål, mandel-panna cotta og coulis af hindbær og skovbær i går. Det sidste er lige til at gå til (bordplanen fx), og i kælderen venter en Amarone.

Den er i konfirmationsalderen, så den glider sikkert ned med et ”Ja,” og ellers finder vi sgu en anden til anden.

Og tænk, forude ligger fire fridage og et forår overstrøet med helligdage. Hvad enten man tror eller ej, er det ikke kun skidt med den religion.

/Eric

Pas på vægten

Pas på vægten
Jeg er på badevægten ca. 20 gange om året, og undertiden viser den for meget. Der er jo en grænse for, hvad kuffert og håndbagage må veje.

I dag var der ikke overvægt, og bagagen slap for at tabe sig. Politikere derimod passer ikke på vægten. Tværtimod lægger de vægt på alt muligt, så de ikke har tyngde tilbage og bliver fundet for lette, når de vejes.

Til daglig lægger de mest vægt på, hvad alting koster, og hvad det betyder for konkurrenceevnen. Alt anskues med markedsbriller, selvom de ofte forvrænger prognoserne.

Uddannelsessektoren får at mærke, at matematik og naturvidenskab er in, mens dannelse er yt eller i det mindste skal være målbar i test. Efter min mening er prisdannelsen den eneste målbare dannelse, og den rammes da heller ikke af nedskæringer.

Det er også ved denne tid, jeg kan se, at jeg også i 2013 betalte væsentligt mere i skat end fx Burger King, Statoil og Q8. De tjente nemlig for lidt til at betale skat.

Det er bl.a. derfor, at erhvervslivets vilkår skal lempes. Jeg har bare svært ved at se, hvad det hjælper Burger King, Statoil og Q8 at sænke selskabsskatten.

Læs resten