Guldalderkvarteret #2

6 svar

Cykelturen til arbejde fortsætter gennem kvarteret, hvor vejene er opkaldt efter danske guldaldermalere, og jeg hilser på de sidste tre.

Jørgen Sonne

Landlig scene

Landlig scene, 1848. Statens Museum for Kunst. Klik for større billede.

Efter Martinus har toppet, går det som sagt ned ad bakke, og et stykke nede passerer jeg i god fart Jørgen Sonnes Vej.

Konservative Sonne blev født den 24. juni 1801 og døde 89 år gammel den 24. september 1890.

Han studerede 3 år i München i sine unge dage, og i 1831 drog han til Rom.

Han brugte i starten mindre tid på at male end på at jage og skyde fugle på Campagnen; men med tiden ændrede det sig, og han malede natur og (et noget romantiseret) folkeliv.

C.W. Eckersberg

Jeg suser videre ned ad bakken, og sidste sidevej på højre hånd, inden jeg bremser, er Eckersbergsvej.

Her trækker jeg ud til vejens midte, for flere gange er en kvindelig morgencyklist med hvid hjelm kørt ud fra Eckersbergsvej med dødsforagt for vigepligten.

Læs resten →

Guldalderkvarteret #1

6 svar

Den daglige cykeltur til arbejde går bl.a. gennem malerkvarteret, eller rettere: guldaldermalerkvarteret. Det har den gjort i 27 år.

Turen starter på Morelvej, der er så stejl, at biler ofte har problemer med at komme op i glat føre. For enden er der en trappe ned med rampe til cyklen, og så drejer jeg til venstre ad Øster Sundby Vej.

Der er vel 100 meter nedad i friløb, før jeg bremser og drejer til højre. Nu er jeg på Martinus Rørbyes Vej, i villakvarteret hvor gaderne har navn efter danske guldaldermalere.

Gad vide om beboerne kender Martinus Rørbye? Eller for den sags skyld Carl Bloch, Dalsgaard, Jørgen Sonne, Eckersberg og Købke?

Jeg selv ved ikke meget om malerkunst, men mange års brug af netop disse veje, fik mig til at læse lidt om navnene bag.

Martinus Rørbye

Martinus Rørbye var en af de fremmeste guldaldermalere og levede 17. maj 1803 til 29. august 1848. Det er ved at være længe siden.

I 1834 fik han midler af en fond og rejste til Italien. Kunstneriske dannelsesrejser var ikke ualmindelige dengang; de gav kulturelt vingesus og inspiration. Her malede han bl.a. nedenstående skitse

Nær Sorrento 1835

Parti i nærheden af Sorrento med udsigt til havet, 1835. Nivaagaards malerisamling.

Året efter rejste han med arkitekten Bindesbøll videre til Grækenland og Tyrkiet, og det var ualmindeligt dengang. Han vendte hjem i 1837.

I 1839 rejste han tilbage til syden i håb om, at det kunne styrke hans dårlige helbred. Det gjorde det måske også, men ikke desto mindre døde han af kræft i 1848, kun 45 år gammel.

Rørbyes Vej til toppen er stejl, godt jeg har elcykel, og derefter går det ned ad bakke. Lidt før man når toppen, kan man hilse på Carl Bloch og Christen Dalsgaard, der har hver deres vej på hhv. venstre og højre side.

Læs resten →

Måske slut som pilletriller

10 svar

Måske er min tid som pilletriller slut. På mandag skal lægen vurdere, om jeg kan stoppe helt eller delvis med hjertemedicinen.

HjerteDet rigtige havde været at vente til mandag med denne historie, jeg blev bare så spontant glad for beskeden, at overtryksventilen lettede.

Siden jeg fik hjertebøvl i 2016, har jeg gnuflet flere slags medicin, og ifølge de sagkyndige kom jeg rimelig hurtigt til hægterne, fordi jeg ikke fik bivirkninger, og de derfor kunne øge dosis.

Efter den smertefulde operation i december 17, blev dosis sat ned, men der skal stadig trilles piller både morgen og aften.

Beholdningen af den ene slags er ved at slippe op, så i går bestilte jeg receptfornyelse for hele dynen over nettet.

På apoteket ventede dog ingen hjertemedicin i dag. Jeg kunne få en næsespray mod høfeber, og det var det. Det syntes jeg var en beskeden høst efter 20 minutters venten, men hellere lidt end ingenting.

Hjemme var der mail fra lægen. Jeg loggede på lægens hjemmeside, og der lå en besked om, at jeg skulle ringe. De havde forsøgt at ringe, men forgæves.

Det sidste skyldes, at jeg normalt slukker min private mobil, når jeg er på arbejde. Den skal ikke ligge og ringe i ensomhed, når jeg er til møde eller andet.

Jeg nåede at ringe inden lukketid, og det viste sig, at lægen skal vurdere, om jeg skal stoppe helt eller delvis med medicinen. Derfor var recepten ikke fornyet. Konsultation mandag kl. 9 aftalte vi.

Så må vi se. Det vil bare være så godt at blive fri for hjertemedicin. Ikke at jeg har bivirkninger, jeg er bekendt med, men det ville ligesom være et blåt stempel på, at jeg er rask – i hvert fald hvad hjertet angår.

Jeg håber, men ellers vil en nedtrapning heller ikke være værst. Jeg vil hellere trille med min elcykel.

/Eric