Helle har købt en sovesofa på nettet, og i går blev den samlet. Når man ikke er slangemenneske, kan det være besværligt.

Havde det så bare været sådan en størrelse …

Sofaen med chaiselong kom i tre kasser, og de to var meget tunge. Vi fik delene ud af emballagen og med møje slæbt dem op ad trappen til 1. sal, hvor sofaen skal stå i det nyrenoverede værelse.

Da jeg var ung, hjalp jeg ofte venner med at flytte, men blev jeg spurgt i dag, ville jeg sige pænt nej, medmindre jeg kan nøjes med at knappe øl op, heppe og fortælle røverhistorier.

Det var sådan set ikke svært at samle sovesofaen, det var blot nogle radbrækkende arbejdsstillinger, man skulle indtage, når bolte skulle skrues i huller, man ikke kunne se, og derefter spændes.

Engang kunne jeg sidde i lotusstilling uden smerter, men i dag kan jeg med 61 års dømmekraft sige, at min krop ikke er designet til at samle en sovesofa med chaiselong.

Et sovesofasamlekropsdesign har røntgensyn, kuglelejeled, en rygrad af skumgummi og en skiftenøgle implanteret i begge hænder.

Men nu er sofaen samlet. Den er noget af et skrummel, men den var billig, og man både sidder og ligger udmærket. Helle er tilfreds, og det er vigtigt.

Der er to spændskiver i overskud. Jeg ved godt nu, hvor de skulle have siddet, men det bliver ikke udbedret.

Det vil være en ubetydelig, skjult mangel, når vi engang sælger huset med sofaen som nagelfast inventar, og spændskiverne kan køber få som indflyttergave.

/Eric