Snue og høfeber

9 svar

Høfeberen kom så tidligt i år, at jeg mistænkte den for at være forkølelse. Nu er jeg til gengæld høforfeberkølet og sidder hjemme.

SneezeSidste år fik jeg høfeber i maj, da vi var på Sicilien. Italienske pollental pegede på et træ, hvis navn jeg har glemt, men antihistamin i håndkøb reddede ferien.

Jeg blev ikke ramt af høfeber, da vi var i Italien i år, men den lå på lur, da vi kom hjem. Græspollensæsonen starter normalt senere, så jeg mistænkte det for at være en forkølelse, men håndkøbsmedicin fjernede næsten symptomerne.

Jeg har længe været allergisk over for græspollen og politikere. De sidste plejer dog ikke at give høfeber, så hvad det har været denne gang vides ikke.

Jeg bestilte den sædvanlige medicin hos lægen. Det er øjendråber og noget næseinhaleringshalløj, som er dyrere end guld, når man beregner kiloprisen.

Men guldstøvet, som jeg har brugt i årevis, virkede ikke længere, så jeg købte noget mere af det der håndkøbsnoget, som virkede nogenlunde.

Indtil i går, hvor jeg blev ramt af en snottsunami. Jeg troede først, at det var høfeber, og det er det måske også, men i kombi med en rigtig forkølelse. Det må være høforfeberkølelse.

Jeg tog fri i utide og har i dag været hornblæser på terrassen, godt indpakket. Regnen kom med præcision, hvilket er lige meget, da terrassen er overdækket. Nogle få 7-kabaler gik op, aviserne blev gennemtrawlet.

Det er slående, så stille kvarteret er på en hverdag. Jeg har næsten ikke hørt andet end solsorten og dens tiggende unge. Skadeungerne er vokset op, så nu er der fred for dem. De fouragerer stadig på plænen, man kan kende dem på de korte haler, men de er (næsten) stille.

Men høforfeberkølelse er noget hø, for makkeren har ferie. Chefen har såmænd godt af at lave tre mands arbejde, men det ville alligevel være synd, hvis det stod på for længe.

Vi må se, om ikke hornet spiller bedre i morgen.

/Eric

Apropos Brexit og social dumping

8 svar

Forklaringerne på Brexit er mange, og en af flere er, at EU har banet vejen for social dumping, som accepteres af de nationale politikere.

Brexit

Der er mange grunde til at mange er skeptiske over for EU, men én er helt kontant, nemlig at EU har banet vejen for social dumping med sit krav om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Problemet er ikke bevægeligheden, men at de nationale politikere vender det blinde øje til eller ligefrem støtter social dumping, hvor udlændinge med lav løn erstatter lokal arbejdskraft.

Lad os springe over, hvilke uheldige konsekvenser det har for samfundsøkonomien at gøre folk fattigere og øge uligheden, og i stedet være konkrete.

En dansk entreprenør har lige lagt nyt bredbånd ned i vores kvarter, og jeg kunne ikke undgå at bemærke, at arbejderne talte et østeuropæisk sprog.

De var hurtige og effektive, og jeg kender intet til deres løn- og arbejdsforhold, men når østeuropæiske arbejdere graver dit fortov op, er det pludselig meget konkret.

Som sagt kender jeg intet til deres arbejdsforhold, men ser man fx på metrobyggeriet i København, har der været den ene sag efter den anden med underbetaling af udenlandske arbejdere, snyd og bedrag.

Meget af den slags kunne undgås ved at indføre kædeansvar, dvs. gøre hovedentreprenøren ansvarlig for, hvad underentreprenørerne måtte finde på af fusk, men det vil ”man” ikke.

Læs resten →

Om at forstå og pindsvinet der inviterede sig selv

24 svar

Jeg har været så længe på denne planet, at jeg ved, der er ting, man ikke forstår, hvis man tager præmissen for gode varer.

Pindsvin

Og her tænker jeg ikke på ting, der går over min forstand, som hvad der er uden for galaksernes krumme rum, men hvad der driver folk til at gøre noget, de ikke bryder sig om, når de ikke behøver at gøre det.

Som når nogen indleder en sætning med: ”Det er ikke for at sige noget, men …” og så siger noget alligevel.

Eller som hvorfor en fyr fulgte mig på Facebook, når han ikke brød sig om mit ”småborgerlige pis,” som han skrev til mig i en chatbesked.

Når man normalt søger rationelle forklaringer, er det uforståeligt, at han havde læst og kommenteret så længe, for man skal ikke opsøge lidelse.

Jeg læser fx ikke kuglestøderens opstød, og med en blokering hjalp jeg Facebook-fyren af med min småborgerlighed. Jeg er skam hjælpsom, når det ikke kræver for meget.

Når noget er uforståeligt, er det dog som regel fordi, man tager præmissen for gode varer. Hvis præmissen i virkeligheden er en anden, kan det tilsyneladende irrationelle give god mening.

Fx savnede fyren på Facebook sikkert opmærksomhed og indholdsrige svar på sine banale kommentarer, som han gavmildt lod drysse, selvom vi ikke var venner.

Det var heller ikke pænt af mig, men Facebook er ikke mit liv; jeg kommer kun forbi nu og da og ikke i rollen som opsøgende terapeut for personer, der inviterer sig selv. Den, der inviterer sig selv, skal afstemme sine forventninger efter værten.

Pindsvinet der inviterede sig selv

Og apropos at invitere sig selv, lå pindsvinet i morges på nederste hylde ved Gyldendals leksikon i en af udestuens reoler.

Det med leksikonet skal man ikke lægge for meget i – pindsvin drives ikke af kundskabstørst, men kan lokkes af kattemadsdufte.

Han sneg sig uset ind, formentlig i aftes, og da terrassedøren blev lukket for natten, kunne han ikke komme ud. Det kunne den fordøjede kattemad derimod godt, både som stort og småt.

Logisk og til at forstå, men det lugtede ilde. Sådan kan det gå, når døren er åben. Både på den virtuelle og den fysiske matrikel.

Helle tog vintervanter på og bar det sammenkrøllede pindsvin ud i haven, hvor han krøllede sig ud. Billedet foroven er ikke af vores natlige gæst, men af en mulig forfader.

/Eric