30 år på cementfabrikken #1

18 svar

Den 19. august er det 30 år siden, jeg begyndte at arbejde på cementfabrikken Aalborg Portland (AP). Jeg ser tilbage på tiden, der gik.

Kilde: Aalborg Portlands arkiv

I 10 blogindlæg fortæller jeg om årene på cementfabrikken. Fagudtryk forekommer, og jeg orker ikke forklare dem hver gang, men henviser til mine indlæg om cementproduktion.

Forefaldende arbejde og dagkort

Pengene var små, og svoger Svend foreslog mig at søge ind på cementfabrikken, hvor han selv arbejdede. Der var jævnligt åbninger, og han kunne lægge et godt ord ind for mig.

Som sagt så gjort, og en dag ringede de og spurgte, om jeg kunne starte.

Jeg startede på ”Pladsen” tirsdag den 19. august 1986. Vi var et sjak, der lavede alt forefaldende arbejde, og når Kort-Børge var syg eller havde ferie, skulle jeg afløse ham.

Så cyklede jeg rundt på fabrikken, indsamlede dagkort og sorterede dem, før de blev afleveret til personalet på lønkontoret. På kortene stod medarbejdernummer, timetal, jobnumre, akkorder m.v.

Det var en loppetjans, og fra ved middagstid til fyraften kedede jeg mig bravt, fordi der ikke var noget at lave.

Det kan jeg roligt skrive nu, for Kort-Børge døde for flere år siden, og alt det med løn er outsourcet.

Der var vel omkring 1300 ansatte dengang. Flertallet var ufaglærte, men som i dag var der også smede, elektrikere, andre håndværkere og funktionærer.

Strejke og bod

Læs resten →

En aftægtskontrakt

10 svar

Min tiptipoldefar indgik ca. 1844 en aftægtskontrakt med sin yngste søn, og kontrakten giver et indblik i livet på landet dengang.

Træ Min søster skrev i 1992 en slægtsbog om farmors og farfars slægter. Jeg har tidligere bragt historien om farmors far, der blev myrdet, og farfars far, der var indremissionær i Thy.

Der er andre interessante historier i slægtsbogen, om end de er knap så spektakulære.

Min tiptipoldefar

Om min tiptipoldefar (farmors fars fars far), Mads Pedersen, er der flere detaljer end for de fleste af anerne, bl.a. en aftægtskontrakt.

Han blev døbt 5-12-1779 i Vester Hjermitslev og giftede sig med Kirsten Pedersdatter i 1802. De fik syv børn, som alle blev voksne. En af døtrene fik et uægte barn, uha, men det er ikke det, historien skal handle om.

Mads Pedersen var først fæster under Schell Birkelse gods, men blev senere selvejer i Hune sogn. Den yngste søn Bent overtog gården (jeg springer detaljerne over) og udstedte en aftægtskontrakt til Mads.

Det er den kontrakt, der med sit tidsbillede er interessant, og til forståelse var et lispund ca. 8 kg, en tønde 130-140 liter og et lod 15,6 gram.

Aftægskontrakten

Bent skulle give Mads fri bopæl, så længe han levede, samt årligt give ham (citat fra slægtsbogen):

”2 tønder rug, 2 tønder byg, 1 tønde kartofler, 1½ lispund flæsk, ½ lispund talg, 20 tørre fisk, 10 __ flæsk, 6 lod skudtørv og 4 lod vandtørv, ligesom han årlig lige med sine kreaturer skal fodre og græsse for Mads en ko og 2 lam, de sidste med deres yngel. Han skal også malke den ko og bære Mads mælken, ligesom deres egen, når det forlanges årlig køre Mads 2 gange til og fra kirke med gårdens befordring – ligesom besørge Mads sit korn kørt til og fra mølle, og desuden forbeholdt Mads sig fri adgang til brønden. Mads’ brød skulle gårdens ejer få bagt og hans øl brygget og i sygdoms og alderdomsdage skulle han give Mads den fornødne pleje og opvartning og han skulle også have visse klædningsstykker.”

Det med at få mælken bragt kan være det samme, når jeg ikke længere kan forsvare mig selv, men at få sit øl brygget kunne nok skabe misundelse på nutidens plejehjem.

/Eric

Helles 25 års jubilæum

10 svar

I dag fejrer vi Helles 25 års jubilæum på Aalborg Portland.

Røde roser

Egentlig startede hun i 1989, men de første år, til hun blev fastansat, var lidt on/off med vikariater og pauser.

I formiddags var der reception med nogle kollegaer og ”officials”. Ferietiden er en dårlig tid for den slags, men nogen kom trods barselsorlov eller ferie.

Helle fik nogle gaver, som hun er meget glad for. Fra virksomheden var der (udover festligholdelsen) et gratiale, en jubilæumsnål og røde roser. Det er tradition, ligesom det er tradition at flage for jubilaren.

Portland er en virksomhed med rigtig mange jubilarer; der er ikke så meget gennemtræk, og det siger mere om arbejdspladsen end mange ord.

Ikke kun at det er en arbejdsplads, hvor de fleste trives, men også at virksomheden er så stor, at mange gennem årene har haft forskellige jobs.

Det har givetvis afholdt mange fra at søge væk, og for en virksomhed er det værdifuldt at kunne holde på erfaring, især når virksomheden er så kompleks som Portland.

Jeg havde selv jubilæum for 5 år siden og har været med til festligholdelsen af flere, end jeg kan huske. To gange har det været 40 års jubilæum.

Jeg sad i formiddags mellem to Heller, og Helle på min højre side, havde 40 års jubilæum for nylig. Så til den slags ”møder” mangler der aldrig historier fra gamle dage, som de yngre eller nyere kollegaer ikke kan undslå sig at lytte til.

Det er sjovt at tænke tilbage på alle de år, og hvad der er sket. Lang, langt de fleste minder er gode, men nogle er også lidt sentimentale.

Men det er ikke dagen for sentimentalitet. Lige nu sidder vi bare på terrassen og gisper af varme, og i aften skal vi ud at spise – Helle har inviteret familien.

Det bliver både sjovt og hyggeligt. En god dag!