I lære som operatør. 30 år på cementfabrikken #4

7 svar

Jeg kommer i lære som operatør i det ene af cementfabrikkens to centrale kontrolrum, CK2.

CK2 i 1977

Kontrolrummet i 1977. Det var stort set uændret i 1988. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.

I maj 1988 kom jeg i lære som operatør i CK2, det kontrolrum hvor man styrede kridtgrav, slemmeri og ovnene, som producerede klinker til grå cement.

Det indebar også, at jeg tilbragte nogen tid i kridtgrav og slemmeri, så jeg også lærte de afdelinger at kende.

Tanken var, at en pulje skulle kunne indsættes hvor som helst, der var behov, det være sig i marken eller kontrolrummet.

Læs resten →

I ovnafdelingen. 30 år på cementfabrikken #3

7 svar

Jeg starter som driftsmand i kasterenden i ovnafdelingen og bliver senere lært op som kulmøller. Det er starten på ni år i treholdsskift.

Ovn 84, 85 og 86

Ovn 84, 85 og 86. Foto fra Aalborg Portlands arkiv.

Kasterenden

Efter nogle måneder på Cement- og Betonlaboratoriet var der bud fra en formand i den grå ovnafdeling (klinker til grå cement). Jeg kunne få arbejde i kasterenden, som man kaldte klinkertransporten efter ovnene.

Det var (og er) treholdsskift: 24/7 året rundt inklusive jul, nytår og hele paletten af helligdage. Cementovne stopper man kun, hvis det er absolut nødvendigt.

Det gav mere i løn pga. vagttillæg m.v., og det var der brug for; Helle var arbejdsløs, og studiegældens taxameter tikkede.

Jeg blev lært op af Elmer, en ældre mand, nedslidt og krum. Elmer hostede meget og harkende. Han var en god makker og læremester, der satte en ære i at gøre tingene ordentligt.

Som kasterendemand havde man et stort område, hvor man skulle rundere, og man havde områder, hvor man skulle gøre rent.

Læs resten →

Dynamit og klinker. 30 år på cementfabrikken #2

8 svar

En af de sjovere ting, jeg var med til i min tid på Pladsen, var da vi prøvede at sprænge udeklinkerdyngen med dynamit.

Nogle år før min ansættelse stod det sløjt til med afsætningen, klinkerlageret blev fyldt op, og i stedet for at stoppe ovne valgte man at lægge klinkerne ud på jorden i en kæmpedynge, mange tusinde tons.

Udeklinker

En meget lille dynge udeklinker

Da klinkerne lå under åben himmel, blev de kaldt ”udeklinker”. De fik selvfølgelig noget vand fra oven, hvor cement normalt først skal have vand, når det bruges, så udeklinker skal bruges med måde af kvalitetshensyn.

I 1986 snapsede man klinker fra dyngen ind til cementmøllerne. Læssemaskiner havde gravet fra bunden, og man frygtede nu, at skred ville begrave læssemaskinen (gummiged), hvis den gnavede sig længere ind.

Det skulle derfor prøves at få ”udhænget” til at kollapse ved at bruge dynamit. En makker og jeg borede huller, og en formand med dynamit-kørekort lagde sprængladninger ned (han hed ikke Harry).

Læs resten →