Det lysner

Havstokken ved solnedgang på Telendos
Onsdag vågnede jeg tidligt, den slags uheld sker, og jeg tog på arbejde et kvarters tid før normalt.

Himlen havde lige skiftet sin sorte kappe ud med en mørkeblå, så solsorten på tagryggen var synlig i silhuet. Jeg så op, fordi han bød lyset velkommen med sang.

Der var nye mennesker på ruten. Jeg så ikke de to kvinder på vej mod busstoppestedet og heller ikke manden med den gyldne retriever.

Som normalt lagde jeg cyklen ud på vejens midte før en bestemt sidevej for at undgå den kvindelige kamikazecyklist med hvid cykelhjelm, men hun torpederer ikke vigepligten så tidligt.

Jeg kørte samme vej som altid, men et kvarters tid var nok til at ændre den. Nye mennesker, andre trafikanter. Bare fordi jeg vågnede tidligt. Læs resten

Telmore og TDC har fået fingeren

Da det kom frem, at Telmore (TDC) tvang unge medarbejdere ned i løn, så jeg mig om efter en anden udbyder, og i morgen skifter jeg.

MobiltelefonDa jeg blev kunde hos Telmore, var det et selskab med fornuftige priser og service, og så levede jeg med, at det var ejet af TDC og de stygge kapitalfonde.

I starten af denne måned kom det så frem, at Telmore havde tilbudt ca. 80 unge medarbejdere at gå ned i løn og sige farvel til overarbejdstillæg, løn under barsel og barnets første sygedag.

Hvis de ikke tog mod tilbuddet, kunne de se sig om efter andet arbejde.

Vel er de unge nogle fjolser, når de ikke organiserer sig, så de kan undgå den slags, men det forargede mig alligevel, så jeg så mig om efter en anden udbyder, som havde et passende tilbud til sådan en som mig, der bare ringer i ny og næ.

Det gik i den forbindelse op for mig, at jeg betalte 29 kr. om måneden for at ringe ”gratis” til andre Telmore-kunder. Det lancerede de på et tidspunkt som en gratis service, og hvornår jeg er kommet til at betale, aner jeg ikke.

De har garanteret nævnt muligheden for at fravælge denne service i en af deres mange mails, som jeg næsten aldrig gad læse. Min dumhed, og snedigt af dem.

Men i morgen er det slut, jeg er blevet basis-kunde hos OK. Ikke blot dropper jeg Telmore og deres frastødende personalepolitik, men minuttaksten er næsten halveret, og det koster det halve at SMS’e.

Så lidt som jeg ringer, er det peanuts, jeg sparer, men jeg har det helt fint med at give Telmore og TDC kundefingeren.

Havde jeg energien, ville jeg i højere grad ”stemme med fødderne,” men her var det nemt – det hele kunne klares over nettet med lidt hjælp fra Dankortet. Så må vi se, om OK er OK.

/Eric

Ytringsfrihedens selvbestaltede vagtværn

For nogen synes det vigtigste ved ytringsfriheden at være retten til at håne andre og ikke retten til at tale magthaverne imod uden straf.

Der snakkes utrolig meget om ytringsfrihed for tiden, og det er der selvfølgelig grunde til, men jeg bryder mig ikke om nogle af undertonerne fra ytringsfrihedens selvbestaltede vagtværn.

Grundlovens §77:

“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Grundtanken er vel først og fremmest, at man har ret til – ucensureret – at tale magthaverne imod uden at blive straffet.

Man bliver hverken pisket eller smidt i spjældet, hvis man kritiserer fx regering eller folkekirke, men hvis man kalder Mogens Camre eller nogen anden for en racistisk idiot, kan man blive dømt for injurier.

Men flere og flere i ytringsfrihedens selvbestaltede vagtværn snakker efterhånden om ytringsfriheden som en hæderkronet ret til at fornærme og såre andre.

Hvis man udviser almindelig anstændighed og ikke sårer så mange som muligt blandt en af landets minoriteter, kalder de det selvcensur og får masser af spalteplads til at fortælle, at ytringsfriheden er under pres.

For at sætte sagen på spidsen er det, som om retten til at håne andre forveksles med en pligt til at gøre det, og de, der fornærmer flest, hyldes som ytringsfrihedens helte.

Det er sgu fint at gøre grin med magthaverne, hvis de bliver for selvfede, eller religionen, hvis den bliver for omklamrende, og ytringsfriheden er retten til at gøre det.

Men der er forskel på at sparke opad og nedad, og det er påfaldende, at mange især er optaget af retten til det sidste og fejrer dem, der gør det.

/Eric