Tag-arkiv: Apotek

Medicinpriser og -tilskud

Medicin

Da jeg hørte, hvad jeg skulle betale for medicinen, kunne man have væltet mig med et solstrejf.

Førhen fik jeg stort set kun medicin i høfebersæsonen. Kiloprisen på det til næsen var højere end for guld, men doserne var meget små, og det var jo kun en gang om året.

Så startede hjertehalløjet, og jeg erfarede, at også anden medicin kan være rasende dyr.

Men så er det da godt, at den virker – den blodfortyndende får virkelig tegnebogen til at styrtbløde.

Det var vist 16-17 kroner pr. pille og knap 500 kr. for en pakke med fortynder. Og så gav skidtet bivirkninger. Det var nix pille, og man måtte skifte til et andet mærke, som ikke var billigere.

I går var jeg så på apoteket for at få noget af den anden medicin, jeg skal vænne mig til at tage.

Læs resten

Irritation på apoteket

Det har været en lang dag på arbejde. Jeg er træt og bombet i knolden, men der er jo lige den høfebermedicin, jeg skal hente på apoteket.

Det er praktisk, at man nu kan forny visse recepter over nettet, og da pollen har en græsselig uvane med at vende tilbage år efter år, er høfeberen forudsigelig

Mindre praktisk er det at glemme sygesikringsbeviset hjemme, så du må cykle turen ad Alpe d’Huez, før du tager på apoteket, trækker et nummer og konstaterer, at der er 20 i køen før dig.

Mange må stå, men ingen børn gør krav på miniputstolen, så med mine 57 somre sætter jeg mig med god samvittighed og lader knæene stritte. De ventende stokke og rollatorer ville alligevel ikke kunne komme op, hvis de kom herned.

19 før mig. Så, lad det nu gå lidt tjept, ik’?

Læs resten