I går vovede jeg mig et stykke ind i baghaven. Ikke langt, for jeg har endnu ikke fået en machete, og kokkekniven er ikke så velegnet.
Baghaven synes erobret af blomster. Mælkebøtter og skvalderkål vogter indgangen til denne jungle, hvor et stort æbletræ står i fuldt flor, og en busk med blomsterlys udsender en bedøvende duft, som tiltrækker myriader af sorte fluer.
Jeg knipsede et par billeder af den uberørte natur og trak mig så tilbage, inden jeg for vild.
Man kan jo blive helt Rousseau-romantisk sådan en forårsdag, hvor solen skinner, fuglene synger og haven dufter som en teenagepige.
Jeg tog mit havetøj på (det som aldrig bliver slidt op) og klippede den forfængelige græsplæne. I mit fodspor gik solsortefar ganske frygtløs og fyldte sit gule næb med insekt-snacks, som plæneklipperen afdækkede.
Æbleblomsterne er ved at springe ud, og buske, som sikkert er kendt af videnskaben, står i flor og dufter som teenagepiger, der har overdoseret parfumen.
Måske skulle jeg udforske baghaven ved lejlighed. Den kunne meget vel rumme arter, som ikke findes andre steder; planter der kan hjælpe lægevidenskaben, eller dyr der kan give entréindtægter.
Det må dog vente, til jeg får en machete.
Jeg har tilbragt megen tid i uddannelsessystemet, men har aldrig gået i planteskole, og det var nok derfor, det gik galt.
For 17 år siden købte vi hus, og et par år efter havde jeg min krydderurteperiode. I et sirligt opdelt bed voksede timian, citrontimian, purløg med hvidløgssmag, estragon, løvstikke, salvie og persille.
Jeg såede også kørvel og oregano. På frøposerne stod, at planterne var etårige. Det ærgrede mig lidt, at man skulle så hvert år, men på den anden side var det da fint, at planterne ryddede op efter sig.
Urterne trivedes, og vi nød friskkrydrede retter. Oreganoen manglede lidt Middelhavs-smæk, men så brugte man bare lidt mere.
Sommeren gik på hæld, og vi søgte indendørs.
Næste forår spirede den etårige kørvel og oregano minsandten frem igen. Det viste bare, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser.
Kørvelen blev tilmed højere og kraftigere end før, og oreganoen vandt også i frodighed. Hen på sommeren satte kørvelen fine blomsterskærme, og oreganoen fik klaser af bittesmå lilla blomster, som henrykkede sommerfugle og bier.
Sommeren gik på hæld, og vi søgte indendørs.
I dag – mange år efter – har de etårige planter erobret det halve af haven. For blomster sætter frø og så fremdeles. De har nu henrykket generationer af sommerfugle og bier, så det ville næsten være synd at gå til angreb. Jeg ved heller ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre ved det udover at anskaffe en flammekaster.
Og således lærte jeg, at der er hold i den gamle historie om bien og blomsten. Hvis en plante skal forblive ”etårig”, skal den udryddes, når sommeren går på hæld.