Oreganoen blomstrer nu. Da jeg såede den, stod der på posen, at den var etårig, men det er snart 20 år siden, og den er ikke død endnu.
Jeg havde en krydderurteperiode dengang. Vi havde ikke boet her så længe, og der var endnu områder med udækket sort muld. Men vid, at haver er anarkister, som tager magten, når chancen byder sig!
Jeg såede oreganoen i blind tillid til, at den ville krepere efter et år, men dens efterkommere har nu koloniseret et ret stort areal sammen med kørvelen, der også blev solgt som etårig krydderurt.
Ikke at det gør så meget. Oreganoen er køn med sine små lilla og hvide blomster, og bier og sommerfugle har været henrykte i generationer.
Men lige siden oreganoen og kørvelen overlevede deres første sæson, har jeg læst varedeklarationer med mistro, og da dette indlæg har med haven at gøre, har jeg lagt det i kategorien “naturkræfter”.
