Tag-arkiv: Blomster

Krydderurter og varedeklarationer

Oreganoen blomstrer nu. Da jeg såede den, stod der på posen, at den var etårig, men det er snart 20 år siden, og den er ikke død endnu.

Sommerfugl på oreganoblomst

Bi på oreganoblomst

Jeg havde en krydderurteperiode dengang. Vi havde ikke boet her så længe, og der var endnu områder med udækket sort muld. Men vid, at haver er anarkister, som tager magten, når chancen byder sig!

Jeg såede oreganoen i blind tillid til, at den ville krepere efter et år, men dens efterkommere har nu koloniseret et ret stort areal sammen med kørvelen, der også blev solgt som etårig krydderurt.

Ikke at det gør så meget. Oreganoen er køn med sine små lilla og hvide blomster, og bier og sommerfugle har været henrykte i generationer.

Men lige siden oreganoen og kørvelen overlevede deres første sæson, har jeg læst varedeklarationer med mistro, og da dette indlæg har med haven at gøre, har jeg lagt det i kategorien “naturkræfter”.

 

Til Botanisk Have i Puerto de la Cruz

Vi besøgte Botanisk Have i gråvejr sidste år. Denne gang var vejret bedre til at se på blomster, men der ventede os en overraskelse.

Botanisk Have var en lidt klam oplevelse sidste år, men i dag skinner solen.

Fra den lille botaniske have i La Orotava

Vejret er intet mindre end pragtfuldt og af den slags, hvor blomster viser sig fra deres allerbedste side og dufter allermest sanseligt.

Vi hopper ind i en taxi og siger: ”Jardin Botánico”. Han tager vejen langs kysten og ind i byen ”bagfra”. Den valgte rute er pænt lang, men meget hurtigere end at zigzagge sig vej gennem byen. Turen koster 3,2 euro. Det er billigt at køre i taxi hernede.

Jeg går op ad trappen til den låste gitterport, hvor et skilt fortæller, at haven er lukket for reparationsarbejde. Det vidste chaufføren med garanti godt, men vi sagde jo ikke noget om, at vi skulle besøge haven.

Spadsereturen tilbage går heldigvis ned ad bakke, og vi ser da også nogle blomster på vejen.

Relateret:

Se det summer

Oreganoens små lilla blomster bringer bierne i ekstase, og en biavler i nabolaget kan glæde sig til krydderhonning.

Kløverblomsterne i græsplænen får tildelt en prøvelanding ind imellem, men det er klart oreganoblomsterne, der tiltrækker bierne. Jeg kan ikke blive træt at se på de flittige brumbasser summe fra blomsterklase til blomsterklase.

Lige nu er et helt hold i gang, men der er sørme også mange blomster!