Tag-arkiv: Database

Fra mindernes kommode

Om skakminder og da jeg mødte dansk skaks grand old man, H. Norman-Hansen, som var topscorer, da Danmark vandt sølv ved skakolympiaden i 1927.

Tiden skal gå med noget, så man ikke får coronakuller, og jeg har lagt mine gamle skakpartier i en database, så de kan gennemspilles på computeren.

1207 af slagsen. Det er ikke dem alle – nogle er gået tabt, og en del partier med kort betænkningstid har jeg ikke skrevet op.

Ja, grin du bare, men processen har åbnet mange skuffer i mindernes kommode, for jeg var aktiv ved brættet i 36 år.

Jeg er stadig medlem af Nørresundby Skakklub, men har ikke spillet aktivt siden 2006. Jeg mistede simpelthen spillelysten, og lysten til at bruge mine weekends på holdkampe var også til at overse de sidste år.

Nogle få partier står ætset i erindringen, andre er en nå-ja-oplevelse, men flertallet havde jeg helt glemt. Det er der vel ikke noget underligt i, for de ældste er 51 år gamle og ikke noget at prale af.

Holger Norman-Hansen

Et af de partier, jeg afgjort kan huske, er mit møde med Holger Norman-Hansen i 1980, da Nørresundby Skakklub mødte Studenterforeningen i 1. division.

Kampen blev spillet i Aarhus, og 81-årige Norman-Hansen var taget med fra København, hvor Studenterforeningen har hjemme.

Læs resten

Flytning til ny server

Min hjemmeside og blog flytter til en ny server (host) i denne weekend eller snarest muligt, og det kan give forstyrrelser.

Fra dk-hostmaster får besked på at flytte domænenavnet, til alle dns-servere (eller hvad skidtet hedder) er opdaterede, kan der gå et døgns tid, så man vil måske opleve, at visse sider er utilgængelige.

Bloggen vil med sikkerhed være nede et stykke tid. I forbindelse med flytningen installerer jeg den nyeste version af WordPress fra bunden. Efterfølgende skal diverse plugins aktiveres, og alle de gamle indlæg skal overføres. Jeg håber, det kan ske ved at eksportere og importere i WordPress’ kontrolpanel, så jeg slipper for at bøvle med SQL-databaser. Nu må vi se.

På den nye server har jeg mere plads, og oppetiden skulle meget gerne være bedre.