Tag-arkiv: Efterløn

Spildt tid tørrer man ikke op

Den tid, man spilder, kan ikke tørres op. Den er nemlig væk, gået, og pyt med hvor den gik hen.

Timeglas

Efter godt halvandet år på efterløn har mit forhold til tid ændret sig, og det er vel ikke så underligt, for nu har jeg fritid på fuld tid.

”Vores tid” er fælleseje, men vi har også hver vores helt private tid. Nogen, der ser min bugnende tidslomme, vil nok sige, at jeg har fået mere end godt er, når jeg nu ikke gør min borgerpligt og arbejder, til jeg segner.

Den herskende tidsånd tolererer nemlig ikke skæv tidsfordeling. Tid er kostbar, tid er penge, og når jeg har så rigeligt og ikke bruger den til noget fornuftigt, spilder jeg den per definition og burde betale en tidsregning eller idømmes en tidsbegrænsning.

For min skyld kan tidsånden godt gå igen, jeg bad den ikke komme. Den overser også det faktum, at jeg er arbejdstidløs, men lad det nu ligge.

Læs resten

Om sølle to kilo

Eller når sandheden skal frem. Det magelige efterlønsliv har sat sine spor, sådan ca. to kilo.

Michelangelos David

Michelangelos David

En af mine tidligere kollegaer yndede at sige: ”Man skal altid sige sandheden, men man behøver ikke at rutte med den.”

Sandheden er, at 1½ år på magelig efterløn har sat to kilo spor, og uden at rutte med samme sandhed kan jeg godt røbe, at de ikke sidder som jævnt fordelt og velproportioneret muskelmasse.

Læs resten

Uden rød tråd

Om coronasprog, forargelse, efterløn og så omsider om sider, stærke som svage. Et usammenhængende og for langt blogindlæg.

Æbleblomster

Æbleblomster den 9. maj. I dag er træet afblomstret.

Blogtørken truede, så for at vise livstegn er her et indlæg om forskellige emner, der ikke har den store sammenhæng, men som hver især knap kunne bære alene.

Coronasprog

Formentlig kendte du noget til epidemisprog i forvejen, men coronakrisen har gjort ord som flokimmunitet, smittetryk, reproduktionstal osv. til hvermandseje.

Ordet ”hudsult” var dog nyt for mig. Et opslag på sproget.dk afslører ellers, at det har været kendt siden 1989, men jeg gætter på, at det har gemt sig i københavnske kramkredse, til det nu kom frem.

Jeg synes, det er et ringe udtryk. Ordet ”sult” er alt for kødædende til kærlighed, sensualitet, venskab eller bare trang til berøring.

Hudsult kunne passende bruges om trang til flæskesvær.

Den med at ”åbne [Danmark] op” i stedet for blot at ”åbne” kan vi tage en anden gang.

Coronaforargelse

Folkedybet syder af forargelse over nogle gymnasieelever, der tog til Sverige på ferie og hjembragte uisoleret covid-smitte, så hele deres årgang på gymnasiet i Roskilde nu er hjemsendt i 14 dage.

Læs resten