Tag-arkiv: Efterløn

Så er det fruens tur til efterløn

Så er det officielt: Helle går på efterløn pr. 1. oktober. Med restferie og det løse bliver det til jobstop ultimo august.

Hængekøje

Sådan bliver det nok den første tid

Jeg krummer normalt tæer, når journalister stiller spørgsmål som:

”Er det det bedste/værste, du har oplevet?”

Men i går spurgte jeg alligevel Helle, hvad hun glæder sig mest til. Hun svarede, at det nok er at få mere overskud.

Og det kan jeg genkende, for jeg har afgjort fået mere overskud, siden jeg gik på efterløn. Det er også overskud til at være glad – sådan i bred forstand.

Ens arbejde kan være nok så godt og interessant, men den energi, man bruger på jobbet, kan ikke genbruges, og med alderen får de fleste det som et genopladeligt batteri, der rummer mindre og mindre strøm.

Læs resten

Spildt tid tørrer man ikke op

Den tid, man spilder, kan ikke tørres op. Den er nemlig væk, gået, og pyt med hvor den gik hen.

Timeglas

Efter godt halvandet år på efterløn har mit forhold til tid ændret sig, og det er vel ikke så underligt, for nu har jeg fritid på fuld tid.

”Vores tid” er fælleseje, men vi har også hver vores helt private tid. Nogen, der ser min bugnende tidslomme, vil nok sige, at jeg har fået mere end godt er, når jeg nu ikke gør min borgerpligt og arbejder, til jeg segner.

Den herskende tidsånd tolererer nemlig ikke skæv tidsfordeling. Tid er kostbar, tid er penge, og når jeg har så rigeligt og ikke bruger den til noget fornuftigt, spilder jeg den per definition og burde betale en tidsregning eller idømmes en tidsbegrænsning.

For min skyld kan tidsånden godt gå igen, jeg bad den ikke komme. Den overser også det faktum, at jeg er arbejdstidløs, men lad det nu ligge.

Læs resten

Om sølle to kilo

Eller når sandheden skal frem. Det magelige efterlønsliv har sat sine spor, sådan ca. to kilo.

Michelangelos David

Michelangelos David

En af mine tidligere kollegaer yndede at sige: ”Man skal altid sige sandheden, men man behøver ikke at rutte med den.”

Sandheden er, at 1½ år på magelig efterløn har sat to kilo spor, og uden at rutte med samme sandhed kan jeg godt røbe, at de ikke sidder som jævnt fordelt og velproportioneret muskelmasse.

Læs resten