Det må virkelig have kostet entreprenøren kassen. Først gik kloakarbejdet mere end et år over tiden, og siden har de skullet lave meget om.
Der var en seddel i postkassen i dag. Vejen skal graves op igen-igen, fordi der er konstateret fejl ved kloakarbejdet, og man beder os derfor finde en alternativ parkeringsplads til bilen (hvaffor en bil?) mandag til onsdag.
Entreprenøren, som stod for kloakrenoveringen i vores kvarter, må have tabt rigtig mange penge på opgaven, og der må være nogle projektledere med rødbederøde ører. Øreflipperne må være så lange, at de kan bindes sammen i en sløjfe!