Tag-arkiv: Gæst

En uventet gæst

Helle havde en uventet gæst med hjem i dag: en hvid kat med et gult og et blåt øje. Han var meget, meget sulten.

katHan havde forfulgt hende flere hundrede meter. Det kommer der af at tale venligt til katte, man møder, og hun har truffet ham nogle gange den sidste uges tid. Helle har talent for at møde misser, og nu kom han altså på besøg.

Aldrig har jeg set så sulten en kat. Han var ikke i ro et øjeblik, så billedet blev lidt uskarpt. Nu er han faldet til ro i sofaen og spinder non stop, men jeg vil ikke forskrække ham med blitz.

Han er meget kærlig (fedterøv!) og henrykt for selskabet, men han er ikke efterlyst hos Kattens Værn – der er ingen med hans signalement, og et gult og et blåt øje må siges at være et særligt kendetegn. Han har julepynten i behold og er sikkert faret vild under en strejftur.

Vi har vist ham, at døren kan åbnes, men han er ikke spor interesseret i at komme ud. Vi må hellere få ringet til Kattens Værn i morgen.

Ssh – nu sover han!