Vi havde en kattekilling på uanmeldt besøg nogle dage. Nu er den indfanget af Kattens Værn og bragt til internat.

Tot var ikke begejstret for killingens tilnærmelser
Torsdag ved middagstid sad vi på terrassen og gispede i varmen, da en sort kattekilling løb over græsplænen og forsvandt under en busk, hvor vores egen kat ynder at sommerslumre. Efter en halv times tid hørte jeg gentagne ”Mor-kom-og-hent-mig-piv”.
Eller var det ”jeg-er-sulten-piv” ? Helle stillede vand og en skål med kattemad ved hushjørnet, et stykke fra stedet hvor vores egen kat får serveret. Killingen krydsede plænen igen og åd, til skålen var tom, alt imens den vagtsom holdt øje med os.
Han havde forfulgt hende flere hundrede meter. Det kommer der af at tale venligt til katte, man møder, og hun har truffet ham nogle gange den sidste uges tid. Helle har talent for at møde misser, og nu kom han altså på besøg.