Tømrerne har moslet med at skifte vinduer i udestuen, så der har ikke været fred i dag.
Udestuens vinduer mod syd og vest kunne ikke holde slagregn ude, og det blev værre i vinters. Når der var hård vind lige på glasset, blev det presset lidt ind, og så holdt den nederste gummiliste ikke tæt i regnvejr.
Jeg forsøgte at fuge. Det hjalp også en del, men ikke nok. Udestuen blev bygget i 70’erne, og det knap 50 år gamle træværk var vel mørnet en kende og arbejdede for meget.
I forsommeren bestilte vi derfor nye, højisolerende vinduer (alu-træ), men grundet lang leveringstid fra fabrikken, kunne de først komme nu, og i morges gik tømrerne i gang.
Før de gamle vinduer kunne fjernes, skulle taget understøttes. Jeg fulgte diskret og lidt bekymret med, da de fjernede de gamle vinduer, men det gik godt, selvom der ind imellem lød nogle eder.
Vinduespartiet mod vest – uden vinduer altså
Læs resten →