Der er storskrald på mandag, og det udløser lettere panik, for hvordan fylde tre sække med haveaffald uden anstrengende havearbejde?
Det forventes, at en parcelhusejer opfylder sin kvote af haveaffald og sætter den ud på fortovet i sække, så alle kan se, at han passer haven og bidrager til samfundets bruttonationalhaveaffaldsprodukt.
Desværre kan jeg ikke bare fylde sækkene op med junk, for nu skal det være klare plasticsække, så alle kan snage og se, at jeg snyder.
Det eneste, jeg lige kan komme i tanker om udover urtepotten med vissen basilikum, er at klippe tjørnehækken. Det skal jo til, men jeg hader at klippe den hæk, for den forsvarer sig. Det svarer til, at jeg angreb frisøren med en rulle pigtråd.
Jeg ville faktisk hellere høre på Søren Pind i to minutter end klippe hækken, og det siger ikke så lidt; men det er desværre ikke en option.
Jeg har længe udskudt det med helt legitime undskyldninger som regnvejr og fuglenes yngletid, men nu går den nok ikke længere.
Men jeg venter altså til over middag, så jeg ikke har solen i øjnene. Så når jeg det også inden Sankt Hans. Og lad os så få det valg nu!
