Under ferien på Ischia i Italien blev jeg klippet – eller skulptureret – og det var en speciel oplevelse.
Jeg arbejder med rejsebeskrivelsen fra Napoli og Ischia, men det tager en pokkers tid at fikse billeder, opsætning og det løse, så mens vi venter, er her en luns til løverne – om da jeg blev klippet på Ischia:
Jeg trænger til at blive klippet. Håret er blevet halvlangt og uregerligt, og det er for varmt i dette klima, så ved firetiden går jeg ned til herrefrisøren i Via Roma. Seks mænd sidder og venter, og jeg gør mine til også at sætte mig i venteposition.
“Prego”, siger den ene frisør. Det kan ikke være mig, han taler til, men så lyder der et mere insisterende “Prego!” og med en armbevægelse anviser han mig plads i frisørstolen.
Jeg er lidt forvirret, for hvor jeg kommer fra, venter man på sin tur, men der er jo ikke noget at tage fejl af, så jeg tager plads og mumler noget om, at det er 5 – 6 uger siden sidst. Det synes ikke at interessere ham det mindste. Han spørger slet ikke, hvordan jeg vil klippes, men går bare i gang. Han er slet ikke i tvivl om, hvordan den frisure skal skæres.
Et fjernsyn med en ophidset speaker kører i baggrunden, og det går op for mig, at de andre mænd slet ikke venter på at blive klippet, nej de ser cykelløb med Lan-Se Armstrrrong og Ivan Basso. Har konerne mon smidt dem ud?