Da hemmeligheden om min elefantragout nu er ude, kan jeg lige så godt offentliggøre opskriften og historien her.

Jeg er afsløret. Min italienske chef har truffet en fyr fra mit gamle italienskhold, og fyren har sladret om min elefantragout. Så nu ved chefen altså, at jeg kan lidt italiensk. Det gik jeg ellers stille med.

Men altså: På Italiensk II i 2004 fik vi til opgave at skrive en stil om mad, og jeg skrev en historie om elefantragout. Jeg bringer nu historien i dansk oversættelse, men da et par af navnene har italiensk klang, skal det lige nævnes, at “carne” betyder kød, og at “bottiglia” betyder flaske.

Sproget er enkelt, men mit italienske er og var ikke noget at prale af, og jeg synes ikke, at jeg vil pynte på oversættelsen. Jeg skylder også at sige, at jeg blev inspireret af en skotsk kogebog, men at jeg har lavet lidt om på opskriften.

Længden af dette indlæg overstiger også langt det normale, så hvis du søger en opskrift på hurtig og nem mad, bør du nok stoppe nu.

Nå, ikke? Avanti!

Ragù d’elefante

Jeg vil holde en fest på min fødselsdag. Jeg ved, at mine 3.800 venner kan spise meget, så derfor har jeg besluttet at lave elefantragout.

Tre uger før festen går jeg til slagteren.

Signora Belcarne hilser: “Goddag signor Bentzen, hvad ønsker De så i dag?”

Jeg: “Goddag signora Belcarne! Er det muligt at købe en elefant?”

Signora Belcarne: “Ja, naturligvis – og vores elefanter er altid af bedste kvalitet! Vi kan levere mandag i næste uge. Ellers andet?”

Jeg: “Ja, jeg vil også gerne have en kanin – i fald elefanten ikke rækker.”

Signora Belcarne: “Godt så: en elefant og en kanin til levering mandag i næste uge. Tak!”

Tilberedning

Elefanten ankommer, og efter otte dage har jeg skåret den i tern. Jeg tager en gryde af passende størrelse, og så skal elefanten simre i en uge.

Tre dage senere tager jeg på grøntsagsmarkedet, hvor jeg køber et tons kartofler, 500 kg gulerødder, fire sække løg, 100 kg tomater, en smule persille, timian og et hvidløg.

Efter 60 cykelture er alle grøntsagerne kommet hjem, og jeg kan begynde at gøre dem klar. Efter to dage har jeg gjort grøntsagerne klar og puttet dem i den store gryde sammen med kaninen og lidt ekstra salt.

Elefantøl

Sydafrikansk rødvin står godt til elefantragout, men da en af mine venner er svensker, ringer jeg til Carlsberg:

Carlsberg: “Carlsberg – ’Vores øl’ – goddag!”

Jeg: “Goddag, det er Bentzen fra Aalborg. Jeg vil gerne købe 20.001 flasker elefantøl.”

Carlsberg: “Undskyld – ‘Bentzen fra Aalborg’ – er det et diskotek eller zoologisk have?”

Jeg: “Nej, jeg er Bentzen – Bentzen er mit navn! Jeg holder en fest på min fødselsdag!”

Carlsberg: “Desværre sælger vi kun til forretninger. De må købe øllerne i tobakskiosken f.eks.”

Jeg: “Jamen tobakskiosken har da ikke 20.001 flasker elefantøl!”

Carlsberg: “Det ved jeg godt, men vi kan sælge til tobakskiosken. Er De med?”

Jeg: “Ja. Hej, og tak.”

I tobakskiosken

Jeg går hen til signor Bottigliones tobakskiosk.

Signor Bottiglione: “Goddag signor Bentzen. En halv liter danskvand som sædvanlig?”

Jeg: “Nej, jeg har brug for 20.001 flasker elefantøl.”

Bottiglione: “Har De det ikke godt signor Bentzen?”

Jeg: “Jo tak, jeg har det glimrende – jeg skal holde fest!”

Bottiglione: “Ah, De skal holde fest! – Men 20.001 flasker?”

Jeg: “Ja, der kommer 3.800 venner, hvoraf én er svensker, og jeg skal også bruge en flaske til min elefantragout.”

Bottiglione: “Så forstår jeg! Jeg kan levere i morgen.”

Jeg: “Tak,vi ses!”

Bottiglione: “Vi ses i morgen!”

Opdatering:

Ellen har sendt mig et billede af et sydafrikansk forklæde. På forklædet står en opskrift på elefantragout, som ligner den, jeg fandt i den skotske kogebog.

Jeg har beskåret og formindsket billedet, så kun de skarptseende kan se, hvor meget jeg har plagieret.

Tak Ellen!