Nu kan du se, hvor højt havet kan stå om 100 år. Jeg har mit på det tørre, men føler alligevel afmagt over for alt dette klimahalløj.
Klimatilpasningsportalen har lavet et interaktivt kort, hvor du kan se, om den globale opvarmning giver dig hav i haven om 100 år.
Man frygter, at havet stiger med op til 1,2 meter, men opererer nok med nogle worst case scenarier, for kortet kan vise helt op til 6 meters stigning.
Kortet er et fint initiativ, bortset fra at siden er så langsom, at folk i lavtliggende områder med smalt bredbånd får våde fødder, inden de ser, at de er i farezonen. Med en hurtig forbindelse kan man sælge sommerhuset, inden køber ser siden, og kommunerne kan planlægge ny placering af kystveje, marinaer og badestrande.