Hun er 83 nu og går dårligt. De nye knæ kom aldrig rigtigt til at fungere. Hun skulle bevæge sig noget mere, men forfængeligheden hader rollatoren.

Det venstre øje er ramt af stær, og det er derfor svært at bedømme afstande. Alvorligst er det dog med hjertet. Kun en ny operation kan hjælpe, og det vil være farligt, har lægen sagt.

Var det ikke for hendes 87-årige boyfriend V., ville alt være helt uoverskueligt. V. er tunghør, men rask og rørig, og han køber ind og er praktisk. Han er en knag. 1½ times hjemmehjælp hver fjortende dag er slet ikke nok, hvis tingene skal fungere.

Hun vil så nødig på plejehjem, men ved at det jo nok bliver enden på det hele. Klarsynet fejler intet. V. kan realistisk set ikke blive ved, men hun håber inderligt, at det uafvendelige trækker ud.

Hun ville så forfærdeligt gerne besøge Kreta bare en allersidste gang. Bentøjet kunne man måske nok finde en løsning på, men sådan som hjertet skaber sig, ved mor godt, at der kun er én rejse tilbage, og den går ikke til Kreta.

Men derfor kan man jo godt drømme. Det bliver man aldrig for gammel til.