Tag-arkiv: Møde

Tilfældigt møde i lufthavnen

13 svar

I Amsterdams lufthavn mødte jeg en ældre tysker, som havde holdt sommerhusferie i Danmark i 40 år, og som talte dansk.

Vi skal til Aalborg fra Amsterdam og finder gaten, B4, hvor passagerer er ved at boarde et fly til Bremen.

Der er et par ledige stole ved siden af en ældre herre, og jeg sætter mig ved siden af ham.

Han sidder helt stille med en lille rygsæk på skødet og ser ned i gulvet. Så drejer han hovedet og spørger, om dette er flyet til Aalborg?

Han taler en pudseløjerlig blanding af dansk, tysk og engelsk, så jeg svarer på engelsk:

”Ja, det går om en times tid”

”Åh, det var godt!” siger han lettet. Jeg forholder mig tavs, og han tilføjer:

”Jeg har ventet her i 9 timer.”

Han bruger stadig sprogmiks, så jeg siger på engelsk:

”Engelsk er okay. 9 timer? Det var længe!”

”Jeg taler dansk, det er nur lange siden. Flyet fra Stuttgart var forsinket, og jeg kom én minut zu spät, og så sagde de, at jeg måtte vente på det næste. Det var kl. 12.”

Det var ikke præcis det, han sagde, men sådan omtrent.

Han viser mig boardingkortet, hvor der er tegnet en blå cirkel omkring boardingtidspunktet, 11:45.

Han har altså siddet her i 8 timer, de 9 er ventetiden til afgang, men det ændrer ikke på, at det er længe.

Jeg er lidt usikker på, om han skal hjælpes, så jeg spørger, om han har fået et nyt boardingkort. Det har han, og han viser det.

Læs resten →

Tilfældigt møde

4 svar

Det er morgen, og jeg venter på mit lift på det aftalte gadehjørne. Det er en lille villavej, som ikke er blevet ryddet for sne.

En taxi kører ind i indkørslen ved huset bag mig. Chaufføren stiger ud, sparker lidt til sneen og siger vredt, at nu skal man sgu’ til at skovle igen.

– ”Forhåbentlig er det da sidste gang denne vinter,” svarer jeg forsonende.

– ”Jeg kørte sgu’ fast tre gange i nat i det lort!”

– ”Ja, det er træls. Også for cyklisterne,” siger jeg og nikker i retning af en cyklist, som kæmper sig gennem snemasserne.

– ”Det er livsfarligt! Det sku’ fandme forbydes. Jeg så en pige med to børn – tænk hvis hun nu væltede. Med børn og det hele. Det sku’ fandme forbydes!”

– ”Hm”

– ”Nå, men det skovler jo ikke sig selv.”

Manden henter en sneskovl og går i gang med fortovet. Han stakker ikke sneen langs kantstenen, men smider den helt ud på kørebanen. Taxien kører tomgang i indkørslen.

Så kommer mit lift.

 

Kemiske våben (spørgeskema)

4 svar

stod der på mødeindkaldelsen i Outlook. Tidspunktet passede mig ikke, så jeg afslog. Hvad går det ud på? Vi laver jo cement og ikke sennepsgas.

Jeg spurgte i mit svar, om det helt seriøst er noget, vi skal bruge tid på, og tilføjede som en eftertanke, at jeg ikke ved noget om kemiske våben. Man skal ikke være bange for at røbe sine svage sider.

Travlheden gjorde mig nok lidt kort for hovedet, men for pokker: vi producerer jo cement. Er terrorlovens håndhævere gået helt fra snøvsen eller hvad? Man kan efterhånden vente sig lidt af hvert.

For nogle år siden skulle fabrikkens havn terrorsikres ligesom alle andre havne. Der kommer skibe fra nær og fjern, og nu skal de ensomme søfolks besøgsvenner registreres og iføres gul vest.

Jeg har hørt, at nogle af pigerne bliver på skibene, når disse sejler, så ifølge registeret må der efterhånden være en del besøgsvenner, der ikke har forladt fabrikkens område. Nå, det var et sidespring.

Men kemiske våben? Jeg skulle selvfølgelig have ringet og spurgt, hvad det gik ud på, for nu vil spørgsmålet nage mig hele weekenden. En søgning ledte mig dog til:

Bekendtgørelse om overførsler, erklæringsafgivelse, kontrol og inspektioner i medfør af De Forenede Nationers konvention om forbud mod kemiske våben.

og det er sikkert sådan noget, det drejer sig om. Jeg ser med bekymring, at bl.a. de Kapverdiske Øer og Haiti ikke har tilsluttet sig konventionen.

Vores sælgere bliver sikkert glade, hvis der er en ny og hidtil upåagtet anvendelsesmulighed for cement, men så må vi måske ikke sælge til de Kapverdiske Øer og Haiti, og det vil især være synd for Haiti.

Jeg må styre min utålmodighed. I næste uge får jeg sikkert at vide, hvorfor en cementfabrik får spørgeskemaer om kemiske våben.