Tag-arkiv: Nej tak

Den bedste af alle mærkater

Den nye mærkat til postkassen kom forleden: Reklamer og gratisaviser – Nej Tak. Noget af det bedste siden penicillin og befrielsen i 1945.

Reklamer nej takSelvom teksten savner lyriske kvaliteter, hører den til min yndlingslæsning og overgås kun af Stille flyder Don, Harry Potter og nogle stykker mere.

Jeg går dagligt (undtaget søn- og helligdage) ned til postkassen i skel for at læse mærkaten og glæde mig over, at dens knappe budskab er feset ind.

Befrielsen for reklametryksager er ikke helt så stort som stavnsbåndets ophævelse eller befrielsen i 1945, men når jeg ser mærkaten, forstår jeg levende, hvorfor de begivenheder udløste store følelser.

Friheden er dyrebar! Også selvom ordningen ikke omfatter rudekuverter.

 

Reklamer nej tak og julestemning

De sidste 2 uger er det væltet ind med reklamer og gratisaviser, selvom vi har reklamer absolut nej tak på postkassen.

Min første harmdirrende indskydelse var at lade det regne med svovl og edder via telefonen, men så blev jeg overmandet af mild julestemning: jeg kunne jo også få skiftet mærkaten på postkassen. For når sandheden skal frem, er den så falmet af solen, at den kan overses, hvis man er tilstrækkeligt motiveret.

Så jeg gik ned til posthuset blot for at erfare, at det er lukket og flyttet til den nærmeste Superbrugs. Nå, videre til Superbrugsen og trække et nummer. Der var kun 11 i køen før mig, og det tog kun et kvarter at komme til.

Nej, de har ikke mærkater på posthuset – man skal ringe til kundeservice, fortalte skrankedamen og skrev nummeret op til mig.

Mens telefonen og jeg ventede i 10 minutter på den første ledige medarbejder, servicerede de os med musik og opfordringer til at sende pakker til tiden. Jeg fik også hævet penge i en automat, selvom det er lidt besværligt med én hånd.

Den første ledige medarbejder var julevenlig og lovede at sende mig hele to mærkater, så jeg kan holde farven ved lige.

Så må vi se, om det hjælper. Hvis ikke, skal de dæleme få min julestemning at julemærke, skal de!

Telefonchikane fra Nordjysk Distribution

‘Ja goddag, det er xxx fra NORDJYSK DISTRIBUTION. Jeg vil høre, om I vil modtage reklamer i weekenden?’

Hvis nogen har et reklamer-absolut-nej-tak-skilt på postkassen, er det selvfølgelig oplagt at ringe og spørge, om ikke de alligevel vil have reklamer. De kan jo umuligt mene det alvorligt, og kan man genere dem samtidig, er tiden ikke spildt.

Desværre sad jeg på en færge i det græske øhav, hvor samtalen var til modtageren-betaler-2 kr.-i-minuttet-takst. Ellers havde jeg nok sagt:

“Jeg skal lige spørge min bedstemor”

og så ladet telefonen stå åben, til chikanøsen blev træt af at vente på genopstandelsen. Nu blev det i stedet til et arrigt: ”Absolut ikke!” og omgående afbrydelse.

Nordjysk Distribution er en del af Nordjyske Medier, der også udgiver avisen Nordjyske Stiftstidende, som ifølge Dansk Oplagskontrol udkommer i 56.629 for mange eksemplarer.

Nordjysk Chikane-distribution har tidligere generet mig med uforskammede telefonopkald, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg er det eneste offer.

Hvad pokker bilder de sig ind?

Kan man gøre andet end at udstille dem her på bloggen? Tidligere respekterede de ikke et nej tak til reklamer, og nu, hvor de er tvunget, griber de til telefonchikane.

Hvordan rammer man sådan et møgfirma, så det gør ondt?

Jeg udlover gerne dusør for gode forslag. Dusøren afgør jeg, og den kan være alt fra rosende omtale, til 1000 kr. hvis firmaet lukker, og 2000 hvis de ansatte får en anden og meningsfuld beskæftigelse med f.eks. papirgenbrug eller korrekturlæsning.

Det er dog nok for meget at håbe på.