Tag-arkiv: Øster Sundby

Ustrukturerede juletanker

Ustrukturerede juletanker på en spadseretur 2. juledag.

Stjerne

Dagens længde er tiltaget med 1 minut, fedt! Himlen er pastelblå, og formiddagssolen giver lange skygger og varme farver.

Jeg genoptog mine daglige spadsereture i går. Det faste mønster blev brudt af malearbejdet i kælderen, og der har også været meget møgvejr.

Det har været en jul i stille tosomhed. Mandag stegte jeg and, lavede fond og sveskekompot. Desserten, mandel-panna cotta med coulis af hindbær og skovbær, lavede Helle søndag, så alt var lige til at gå til juleaftensdag.

Vi hyggede os og udvekslede gaver. Katten forærede mig et rejseskohorn med teleskopskaft. Det var betænksomt, for der bliver længere og længere at nå. Jeg tror, at Helle har hjulpet ham med at pakke gaven ind.

Læs resten