Tag-arkiv: Platanos

Dagens gang på Leros

En (for os) typisk feriedag på den græske ø Leros.

Ud for terrassen står et limetræ, og blev vi her længe nok, ville vi se frugterne modne. Ikke at det er til at se, men de falder vel af på et tidspunkt – ligesom fignerne der ligner fladtrådte hundelorte og klæber til vejen.

Vi når ikke at se limefrugterne modne, så længe skal vi desværre ikke være her.

Vi fandt hurtigt den gode rytme med at lave ingenting. Heldigvis har vi tidligere set øens seværdigheder, så de forpligter ikke. Det er en af fordelene ved at vende tilbage til det samme sted.

Når vi kommer hjem, vil mange spørge: ”Fik I så set noget?” og vi vil sandfærdigt svare ja, men det, vi ser, er nok ikke lige det, spørgerne har i tankerne.

Kat i Panteli

Borgen, der knejser over øen, kan man ikke undgå at se, men ellers er det mest hverdagen og detaljerne, vi bemærker.

Læs resten →

Servitricen på torvet

Vi sætter os på caféen med parasoller på torvet i Platanos. Lige overfor er der er en anden café, men dens kulørte plastikstole er ikke så magelige.

Caféen på Platanos torv

Det er formiddag, men solen er allerede skarp. Platantræets blade har visne kanter, scootere drøner forbi.

Servitricen ligner ikke en græker, men hun taler både græsk og engelsk. Helle skal have en cola, jeg en græsk kaffe. Der følger vand med den græske kaffe, og en tøjklemme holder på kassebonen.

Bag os snakker en englænder i telefon. Han taler ikke ligefrem cockney, men har hverken læst på Cambridge eller Oxford.

Læs resten →

Pengeautomaten og jordskælvet

Hvad man kan komme ud for, når man vil hæve penge i en automat på torvet i Platanos, og hvordan man oplevede jordskælvet på Leros.

Pengeautomaten i Platanos

Der var engang en bankfilial i Platanos, men den forsvandt, da krisen ramte, og blev erstattet af en pengeautomat. Det kender vi også i DK, her er det bare ikke krise, der lukker filialerne.

Jeg går op på torvet for at se, om automaten stadig er der, eller om man skal længere væk.

Pengeautomaten i Platanos

Den er der. Jeg fodrer den med kortet og arbejder mig gennem menuerne, til jeg skal vælge beløb. Loftet er nok stadig 250 euro om dagen, men jeg er ikke opdateret og prøver 300 – det kunne jo være.

Automaten brummer mekanisk og beder mig tage kortet. Der kommer ingen penge, og skærmen snakker græsk igen.

Læs resten →