Så fik jeg skrevet om turen til Cefalù i maj. Eller rettere: jeg fik skrevet om Cefalù og drysset nogle oplevelser over som krydderi.
Link til Cefalù 2010.
De fleste læsere af rejsebeskrivelser ønsker oplevelser, som de kan spejle sig i eller gentage, når de selv kommer af sted.
Men det er ikke let at skrive en sammenhængende og handlingsmættet dagbog, når det meste af ferien går med at slappe af og dalre rundt i dovenskab.
Så må man gribe til ”generelle indtryk og stemninger”. Jeg har skrevet om byen og dens seværdigheder og drysset vores egne oplevelser over med løs hånd.
Jeg håber så, at interesserede kan få et brugbart indtryk, hvad enten de er lænestolsrejsende eller har faktiske rejseplaner.
Helt kedeligt håber jeg dog ikke, det er.
Historien om den sicilianske skilning har jeg tidligere bragt her på bloggen, og måske finder man svar på, hvorfor duen døde i klostergården, hvilken restaurant man skal bruge til aerodynamiske forsøg, og hvorfor man ikke skal gifte sig i Cefalù, når det blæser.
Jeg har endnu ikke skrevet om ugen, der fulgte i Giardini Naxos. Jeg har skrevet om stedet før (2006 og 2008), og det var som at komme hjem på terrassen denne gang.
Men lad os nu se. Om ikke andet er der billeder, som kalder minder frem, der sænker min puls og giver mig smør i knæene.
Turen til Siracusa var en rigtig god oplevelse, og det har været en herlig genoplevelse i erindringen at skrive om den, mens jeg sad på terrassen i et vejr, som var næsten lige så godt som på Sicilien.