Regn og sludder i medierne

Der er så meget sludder i aviser og TV, at man ikke behøver at kede sig, når det regner. Man behøver ikke lede – det kommer helt af sig selv.

TV’s vejrudsigt starter altid med at fortælle, hvordan vejret HAR været. Det er lidt udsigtsløst, men selv finder jeg altid trøst i at høre, at det har regnet mere andre steder.

Således også i går hvor det regnede meget. Skærmtrolden rundede tilbageblikket af med:

“…men foruden at der så var regn, var der jo også mange skyer…”

Ja, de to ting har det med at følges ad, så decideret sludder var det jo ikke, men nu vi er ved det våde, bragte den samlede presse en Ritzau-historie om, at en haj har dræbt en surfer i Californien. Historien slutter med:

“Hajangreb er meget sjældne i Californien. Det sidste registrerede tilfælde var da en ældre mand blev angrebet på en strand i San Diego i 2008. Han overlevede angrebet.”

Mandens held var sikkert, at hajen var ude af sit rette element. Eller måske var det slet ikke en haj, men en strandsøløve?

Nå, nu må det godt snart holde op med at regne – jeg bliver så sludrevorn.

 

5 thoughts on “Regn og sludder i medierne

  1. Eric Bentzen

    @ Søren
    Er en dykkerklokke noget, man bruger til at time sin dekompression, eller en indretning som forhindrer kæbe-kompression?

    @ Ellen
    Heldigvis holdt det op med at regne, så snart er pennen tør 😉

    Svar
  2. Ellen

    Eric, jeg beklager, men for min skyld må det gerne blive ved med at øse ned, for når du bliver sludrevorn, bliver det til en god grinestund for os, der læser dine udgydelser 😀
    Tak for dagens muntre indslag – her har det bare været hygge – med de små smil, men uden de store grin … indtil nu …

    Svar
  3. Søren

    Jeg har flere gange langt mærke til, at du lader dig påvirke af vejret på vore breddegrader. Det er virkelig heller ikke sjovt. Nu skal du jo snart have ferie igen, så op med humøret!

    Det med hajen læste jeg også. Mod hajer og krokodiller er en dykkerklokke en god ting: http://www.villiard.com/blaguedujour/10/22.jpg
    Ja,ja – jeg ved godt, at man ikke slæber en dykkerklokke med på stranden, men alligevel 😀

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *