En dame står ret op og ned i vandkanten og læser. Hun har ryggen mod vandet, og forklaringen på denne usædvanlige læsestilling er vel, at hun ville have sol på bagsiden.
Hun kunne jo også ligge på maven, men det giver måske ikke den optimale bruningsvinkel, eller også har hun bare hold i nakken.
Forfængelighed driver folk vidt, og for at fremvise kuløren hjemme må hun i fitnesscenter eller finde et passende party til kjolen med rygudskæring.
Solen er gavmild på Telendos.
Jeg søger hellere skyggen og læser normalt siddende. Alligevel er mit maveskind blevet laksefarvet bortset fra et par lyse tværstriber, hvor huden slår tankefolder.
Ansigtet er dog ved at blive Metaxafarvet. Kunne jeg blive et par uger mere, blev kuløren sikkert syvstjernet, og nu ingen vittigheder om indre glød, tak.
Telendos tiltrækker ikke originaler i særlig grad, her er bare så få mennesker, at man lægger mærke til dem, der er, og de får lov at være i fred.
Som nu hollænderen der sidder dagen lang i den inderste og mørkeste krog på Taverna Rita. Dagen lang drikker han kaffe, spiser og læser bøger i sit hjørne. Yannis må huske at pakke ham ned, når sæsonen slutter.
Der er også hende hippie-kunstnertypen, som driver baren ved siden af Ritas. Jeg undrede mig over, at hun skiftede tøj så ofte, men folk kan jo gøre, som de har lyst til. Det var indtil, jeg fandt ud af, at der er to søstre, som ligner hinanden på en prik.
Det er også søstrene, der har de to små sorte pudler, som afpatruljerer havneområdet. Enhver turisthund, som forvilder sig i land, får læst og påskrevet. Den skal ikke tro, den er noget, bare fordi den har halsbånd og snor på.
Vi har alle vores særheder eller rutiner. Vi ynder fx at nyde en ouzo på Odysseia ved aftenstid, når de fleste andre turister sætter sig til spisebordet.
Indehaveren er en stilfærdig mand med viltert hår og let skelende blik. Når han sætter glassene og den lille tallerken med oliven og saltet agurk sker det meget langsomt, som om han er bange for at spilde.
Så sidder vi der og glor en times tid uden nødvendigvis at sige ret meget, før vi slentrer hen på fx Zorbas og får lam i tomatsauce, så mørt at det kan tygges med tankens kraft. Syv katte står for underholdningen. Der er en mor og seks killinger, og når de ikke gasser sig i kurven, farer killingerne rundt og laver spilopper.
Kan der falde en godbid af ved et af bordene, gør det ikke noget, men ellers er der altid mor at falde tilbage på. Det er et ømt syn, men det må være hårdt at være kattemor:
Mørket sænker sig over Telendos, og selvom mælkevejen passerer lige hen over bal-balkonen, er der ingen trafikstøj.
Der sker ikke det store på Telendos, men hvis jeg stiller mig i strandkanten med en krydsogtværs, vil en eller anden måske skrive om de sære typer, man møder her på øen.
Relateret:
- Penthouse med havudsigt på Kos
- Feriestart i Mastichari på Kos
- Fra Kos til Telendos
- Galskab på Telendos
- Blandet nyt fra det græske øhav
- Sol og strømsvigt på Telendos
- Den græske morlil og en uventet gave
- Tidens gang på Telendos
- Afsked med Grækenland
- Telendos på video
- Telendos 2011
- Telendos 2010
- Telendos 2009
Du forstår da at beskrive både folk og stemninger.
Det er sjovt, at mælkevejen aldrig larmer, ikke? Og jo tættere man synes man er på den, jo mere stille er den …
Tak for en dejlig beretning.
Jo, det er nemlig sjovt 😉 Mælkevejens nærhed er måske også grunden til, at græsk yoghurt smager så godt (især med mørk og aromatisk honning fra Kalymnos!). Her får man det mest som dessert, men jeg kan bevidne, at det også er glimrende om morgenen!
Dit billede ‘Telendos by night’ holder jeg meget af, ligesom jeg holder meget af dine fortællinger fra Telendos. Bliv endelig ved; jeg glæder mig sådan over, at I har fået internetforbindelse. Er det hos Ritas?
Ja, det er Ritas, der har WiFi. I modsætning til sidste år fungerer det fint, når der ikke er strømsvigt. Historierne rinder snart ud, for snart skal vi hjem. Suk!
Jeg siger bare tak for, at du vil dele jeres ferie betragtninger med os og jeg ser frem til mer. !
Velbekom og værs’go’ 😉
Det er lige før jeg kommer ned i gear, bare ved at læse dine dejlige beretninger fra fred og ro øen.. 🙂
God idé, her er nemlig kun ét gear: det lave. 🙂