Vi tager en taxi til Botanisk Have. Den har vi besøgt før, men skønhed tåler gensyn. Det er også godt at sætte sig nogle mål en gang imellem, så ferien ikke bliver 100 % dillerdaller.
Så kan man også svare ”ja” med god samvittighed, når folk spørger: ”Fik I så set noget?” For med ”noget” menes attraktioner og ikke de mange interessante ting, man ser, når man bare dalrer rundt.
Taxameteret siger 3,60 €, chaufføren 4. Det er billigt at køre i taxi på Tenerife, og det er stejlt at spadsere op til haven, som ligger i bydelen La Paz. Det går meget bedre den anden vej.
Uden for porten står to skoleklasser i nogenlunde orden, og vi skynder os ind, før lærerne får fuld kontrol, hvis det ellers er muligt.
Haven blev grundlagt i 1788 og har træer, planter og blomster fra de fleste varme lande i verden. Planterne stortrives på Tenerife, og de mange artsfæller, som er visnet hen i danske urtepotter, døde sikkert af hjemve.
Man kan vælge at se videoen herunder i HD ved at klikke på det lille “tandhjul” forneden til højre, og man kan også vælge fuld skærm.
Skolebørnene slipper ind og går i grupper. De er som børn er flest, når de er i flok: støjende. De har alle et kort over haven og skal sikkert udfylde felterne med planternes navne. En lektion i natur- og lokalhistorie.
Turen hjem går nedad gennem La Paz. Vejen er kantet med palmer, og tysk er et af hovedsprogene.
Teides tinde har klædt sig i skyer, og vi har ikke svært ved at falde ind i turiststrømmens pensionstempo. Temperaturen er 23 grader, siger et lysskilt.
Livet er godt!
Manden med fuglefløjten
På palmealléen ved hotellet står en nobel gråhåret herre. Med mellemrum blæser han i en lerfløjte formet som en diminutiv kande, og så lyder det som trillerne fra en eksotisk fugl.
Fra altanen har vi hørt trillerne i nogle dage og troet, at det var en vemodig fugl i fangenskab, og så er det en lerkande påmalet ”Tenerife”. 2 euro koster de.
Her er et kort klip, jeg filmede fra altanen.
Nu, hvor man ved, hvad det er, er det irriterende at høre på. Igen og igen triller fuglemanden – i timevis. Jeg kunne købe alle kanderne og få ro, men han havde mange og har sikkert flere på lager.
Heldigvis forlader han sin pind over middag; han skal vel hjem og have noget fuglefoder.
Relateret:
Jeg holder meget af at se på botaniske haver – dog måske ikke lige sammen med skolebørn, som kan være en anelse anstrengende, når de skal kommunikere over større afstande. Eller mindre … det lyder bare altid som om de befinder sig meget langt væk fra hinanden.
Tyskerne har heller ikke styr på apostroffer, bemærkede jeg lige 😉
Hehe, Tina har i hvert fald ikke. 😉 Heidi er under mistanke pga. fornavnet, men “boutique” bruges på snart sagt ethvert sprog, når det skal være lidt finere end “butik”.
Jeg var der for 35 år siden – og husker en stejl vandring til målet. Men jeg husker det også, som at det var hele vandreturen værd.
Det er en eksotisk have, og som sagt tog vi en taxi netop pga. stigningen. 🙂
Tiroler Alm og bakker… der mangler kun lidt sne, så er der dømt skiferie.. 🙂
Det er nærmest en blasfemisk tanke!