Vi kom til Giardini Naxos på Sicilien i går eftermiddags og plejer nu rejsetrætheden.
Under indflyvningen til Catania passerer vi højre om Etna i respektfuld afstand. Vi lander næsten rettidigt og venter en halv times tid på kufferterne. Der er knap 10 minutter, til bussen kører til Giardini Naxos og Taormina.
Uden for lufthavnen er der klumpspil. Først ved billetkiosken og dernæst ved stoppestedet lidt længere henne. Vi (og andre med os) er i tvivl om, hvor bussen holder, men det løser sig selv, da den parkerer foran klumpen.
Passagererne må selv sørge for at få kufferterne i bagagerummet. Pladsen er knap, men det går. Bussen kører 17:48, kun 3 minutter over tid. Den tabte tid køres hjem i Catania by. Det er lørdag aften, og trafikken er kun sindssyg.
Sicilien er grøn og frodig, da vi kører nordpå. Etna knejser på venstre side, det er en enorm vulkan!
Da vi steg på bussen, sagde jeg til chaufføren, at vi skulle af ved Dalmazia (navn på stoppested), og om han ville sige til os … og så nåede jeg ikke mere, før han afbrød med et ”si”. Jeg havde ellers øvet mig på at sige: ”Mi dice quando dobbiamo schendere?” Nu kan jeg glemme det til næste gang.
Lejligheden
Vi har lejet en af Alfios ferielejligheder, og vi har boet i ”Rosy” en gang tidligere, så der var ingen grund til den store rundvisning. Lejligheden er rummelig og går ikke ned på udstyr – der er vaskemaskine, opvaskemaskine og alt muligt køkkenudstyr.
Altanen er vestvendt og har markise. Lejligheden er fundet for 78 euro per dag, men den er sikkert en del dyrere i højsæsonen.
Vi pakker ud og går så ned til Taverna Naxos på strandpromenaden. Det er 18 år siden, vi besøgte tavernen første gang, og det er blevet til mange gange siden.
På Taverna Naxos
Angelo byder os varmt velkommen. Han spørger, om vi vil have vores ”stamplads”. Der sidder en lokal mand med kulsort hårpragt, så vi siger, at det kan være lige meget, men Angelo insisterer, og den lokale mand flytter sig frivilligt og høfligt.
Vi bestiller 2 gange spatola-filet, 1 gange fritter og 1 gange grillet aubergine. Spatola kender vi ikke i Danmark, men den ligner en forvokset hornfisk, se fiskefoto på denne side.
Som så ofte før smugler Angelo og søstrene små mellemretter ind. Først rå favabønner, og dernæst himmelske bruschette og aubergine i tomat og parmesan.
Ligesom tilfældigt stilles en skål med mispelbær, og da en af søstrene har fødselsdag, serveres der også lagkage, som jeg dog formår at sige nej tak til for ikke at sprænges.
Vi er dødtrætte efter rejsen og går tidligt hjem i seng.
Herunder et billede fra vores formiddagskaffe i dag – måske et varsel om, hvad der kommer til at ske de kommende dage 🙂
/Eric
Det siger noget, når en lokal gæst bliver flyttet, så de stærke euro-gæster fra DK kan få deres “stambord”. Sicilien er en af Aalborg-familiens stamsteder indeholdende rekreative omgivelser og historiske spots.
Bliv nu ikke for stressede 😉 – fortsat vellykket ferie hos Don Corleones efternølere.
Jeg blev flov over flytningen, men gæstfriheden er hellig hernede, og den lokale mand koblede sin egen op til Angelos – tror jeg.
Hvad betyder “stressede”?
Jeg ser frem til at følge med i de gode historier fra syden.
God ferie.
Tak Jørgen, men vi “læner os tilbage”, så der bliver måske ikke så mange historier.
Åh hvor bliver jeg lækkersulten af at læse om jeres middag og af at se billederne af de forskellige retter.
Og det nederste billede … I må begge have et vidunderligt ophold. Her står regnen ned i stænger så tykke som parasolskafter (DDO mener, de hedder sådan).
Tak Hanne. Vejrudsigten hernede er lidt blandet, men lige nu er himlen blå 🙂
Man kan få rigtig god mad på Sicilien – de har ypperlige råvarer.
Gensynsglæden er gensidig – det må være dejligt at føle sig så velkommen.
Gad vide om vi nogensinde får taget os sammen til at besøge Sicilien – jeg synes hele tiden der kommer noget i vejen … du får det ellers hver gang til at lyde som en fantastisk ø, og den er bestemt også stadig på to see-listen 🙂
Det ER dejligt 🙂 Sicilien har mange gode sider, men også mindre gode såsom fattigdom og deprimerende storbyer. Gæstfriheden er et kapitel for sig.