Forfatterarkiv: Eric

Noget om drømme

Man kan godt sige, at jeg realiserede en drøm forleden dag. Det lyder så positivt, men var snarere komisk og afgjort smertefuldt.

Drømmen var meget livagtig. En mandsperson prøvede at bryde vores hoveddør op og havde allerede fødderne indenfor. Hvordan det kunne lade sig gøre, når han stadig var udenfor, ved jeg ikke, men i drømme er alt muligt.

Jeg satte i løb mod døren for at forhindre ham i at komme ind, og havde jeg været 20 år yngre, var det måske lykkedes. Nu snublede jeg i stedet – og faldt ud af sengen.

Jeg vågnede brat, da brystkassen ramte en stol, og det gør stadig ondt som bare pokker nu fem dage efter. Ikke hele tiden, kun når jeg trækker vejret, hoster og den slags.

Så det er ikke nødvendigvis positivt at gøre drøm til virkelighed.

Det var ikke en drøm, men blev det

Læs resten →

Kundeplage eller -pleje?

Har du købt noget over nettet eller fx snakket med forsikringsselskabet, er det næsten sikkert, at du får et spørgeskema i nakken.

checkbox

Så vil de gerne vide alt om din kunde(u)tilfredshed, hvordan du oplevede kontakten og deres service, og ikke sjældent får du tilsendt det nyhedsbrev, du omhyggeligt undlod at tilvælge, da du besøgte forhandlerens webside.

Har du (over nettet) bestilt bord på en restaurant og ubekymret oplyst din e-mail, spørger bureauet dagen efter besøget, om sovsen havde en passende temperatur, og om tjeneren havde rene negle.

Læs resten →

SAS-kompensation og håndværkere

Jeg gik uden machete ind i SAS’ formularjungle for at kræve kompensation for, at de havde forsinket hjemkomsten fra Grækenland med 24 timer.

Boarding pass

Boarding pass

Det var den 17. oktober, to dage efter hjemkomsten, og da diverse formularer var udfyldt, var jeg langt fra sikker på, at det var gjort rigtigt.

Den 24. fik jeg en meget høflig mail fra SAS. De konstaterede, at flyet fra Athen den 14. var afgået som planlagt og spurgte, hvorfor vi så ikke var med?

Læs resten →