Kategoriarkiv: Alvor

Prikkerunde og fokus

Så skete det igen. Organisationsændring. Prikkerunde. Kabalen lagt på en ny måde med kort i overskud. Der er lagt en del kabaler gennem årene.

Cheferne informerer: konkurrencehensyn, tilpasningsevne, omkostninger og fokus. Det er sikkert rigtigt – det er jo det, de er ansat til at holde øje med.

Det er bare så pokkers abstrakt i forhold til fyresedlerne. Der røg ikke så mange denne gang, men lige deprimerende er det. Man føler den der dårlige samvittighed over, at man selv gik fri. Følelsen er aldeles irrationel, men den er der alligevel. Hver gang.

Mens cheferne informerer, sidder jeg stille og irriteres over den gentagne brug af ordet ”fokus”. Alle har fået flere og flere opgaver, og fokus på alt er per definition meningsløst.

Fokus er at rette særlig opmærksomhed mod noget, og man kan i sagens natur ikke rette særlig opmærksomhed mod alt. Så er opmærksomheden ikke længere særlig.

Det er måske ”bare” ord, men præcis kommunikation kræver præcise ord. Ellers ryger fokus, og næste gang udløser ordet blot skuldertræk.

Det var en rigtig træls dag. Farvel til kollegaerne. Og tak.

 

Når målet helliger midlet

Historien er fuld af uhyrligheder, hvor målet helligede midlet, og der begås stadig uhyrligheder for utopiske mål, som aldrig nås.

Korstogene, inkvisitionen, Stalin, Hitler, Jonestown, Al-Qaeda, Guantanamo osv. Listen over uhyrligheder og uhyrer er lang, og nu er der tilføjet en nordmand, terroristen Anders Breivik.

Her er ikke tale om en enlig psykopat med et følelsesliv som hos et insekt. Tværtimod har han begået et ”manifest” for at beskrive målet og retfærdiggøre sine uhyrligheder. Målet, negationen af det multikulturelle samfund, deler han med andre fantaster, som næres af had og paranoia.

Mål, som helligede mord, grusomhed og lidelse, er aldrig blevet realiseret. De er forblevet utopi, hvad enten det var Guds rige på jord, det klasseløse samfund eller whatever.

Nok så mange hellige bøger og manifester kan ikke ændre, at de ”ophøjede” mål forbliver hjernespind om i morgen. Når ”målet helliger midlet”, er det på midlet, målet skal kendes, for midlet er det eneste virkelige, som står tilbage.

 

Stilhed

Nu også Norge. Det er det samme hver gang. Vantro. Gru. Medfølelse. Islamkortet blev trukket per automatik, men nu siger de højrenationalistisk terror, og hvad mon strammerne siger til det, og den ensomme ulv psykoanalyseres, før man ved en skid om, hvorvidt han var ensom endsige alene, og da studiedamen tomhjernet siger ”tragisk massakre,” finder fingeren den røde knap.

Stilhed.