Til Østrig med pragtfuldt aprilvejr: 24° og høj sol. Vi skal til seminar om alternative brændsler i cementindustrien og rejser dagen før.
På vej mod Graz
Cementovne har større appetit på brændsel, end Churchill havde på whisky og cigarer, og det siger ikke så lidt.
Så når prisen på fossile brændsler kun går én vej, og CO2 er et globalt fyord, arbejder alle cementproducenter på at øge brugen af alternative brændsler. For når hensynet til miljø og økonomi går hånd i hånd, er alle glade.
Fra Danmarks eneste cementfabrik deltog to personer i European Cement Research Academys seminar om alternative brændsler: Kim og jeg.
Der var afhentning i Graz’ lufthavn tirsdag kl. 12, men for at nå det måtte vi af sted mandag. Først fra Aalborg til København, derfra til München og så videre til Graz i det sydlige Østrig, hvor vi landede ved 16-tiden.
Flyrejser og lufthavne er så spændende som savsmuldstapet, og det mest interessante ved turen var, at urinalerne i Münchens lufthavn har påmalet en flue, man kan sigte efter.
Det var noget, man fandt på i Schipol (Amsterdams lufthavn). Mange mænd overvurderer både rækkevidde og træfsikkerhed, men en lille, malet flue skærper fokus og reducerer omkostningerne til gulvvask.
I Tyskland tager taxier ikke mod kreditkort, og det gør de åbenbart heller ikke i Østrig, så Kim måtte modvilligt hæve kontanter. Modvilligt, fordi det gør rejseafregningen mere besværlig.
Ifølge booking.com ligger hotellet kun 2,6 km fra lufthavnen. Det må være i fugleflugtslinje, men skidt. Der var rig lejlighed til at betragte landskabet og industrikvarteret, da vi kom til at køre efter en traktor uden mulighed for at overhale.
