Kategoriarkiv: Cement

NOx-afgift og NOx-reduktion på Aalborg Portland

Her gik jeg og troede, at jeg var noget nær ekspert i NOx-reduktion, men hovmod står for fald. Vi har overset noget, siger skatteministeren.

Skatteministeren siger, at procesmæssige tiltag på cementfabrikken kan give yderligere reduktioner af NOx, som følge af at afgiften femdobles.

Sådan noget siger en minister selvfølgelig ikke uden at have belæg for det, når han svarer på et § 20-spørgsmål.

Læs resten

Cementfabrikken i Chelm

Vi besøger cementfabrikken og får god inspiration til, hvordan man kan øge brugen af alternativt brændsel, hvis virksomheden er dedikeret.

Cementovnen i Chelm, Polen

Cementovnen i Chelm

Brusebadet er en istid om at blive varmere end kuldslået, men jeg trøster mig med, at det måske er koldere at være med i Siriuspatruljen.

Solen står tidligt op i det østlige Polen, og det grå morgenlys matcher karréen på den anden side af gaden. En mand i dynejakke fejer visne blade sammen, og folk på gaden haster forbi, mens jeg nyder en morgensmøg.

Vi tjekker ud (204 DKK for en overnatning), og kl. 8:10 holder den sorte Audi foran hotellet. Chelm og omegn er én stor knold af kridt, og cementfabrikken ligger lige uden for byen.

Vi modtages med stor gæstfrihed, og efter en snak og en Power Point-præsentation er tiden inde til det egentlige: at se fabrikken og anlægget for indfyring af alternative brændsler.

Ovnen har mange ligheder med vores. Det vil føre for vidt at forklare forskellene her – det må række, at det er en enstrenget ovn med kalcinator, og at produktionskapaciteten er 5000 tons cementklinker i døgnet.

På årsbasis produceres 1,6 millioner tons cement, og der er 220 ansatte. Der indfyres ca. 1000 tons affald i døgnet, og det svarer til tre store lastbiler i timen i dagvagten. I sig selv en logistisk øvelse når der skal tages prøver, som skal godkendes før aflæsning.

Læs resten

Polsk øl og oink-oink

Vi finder en restaurant i Chelm og får velsmagende polsk øl og mad. Det er fantastisk billigt, og så lærer vi endda at bestille på polsk.

Efter nogen tids søgen i Chelms centrum finder vi omsider et sted, som nærmest er en blanding af bodega og restaurant. Vi går ind i varmen.

Servitricen taler flydende polsk og ikke andet, og det samme gælder menukortet. Heldigvis kan vi sige ”piwa” og får afværget to Carlsberg til fordel for velsmagende polsk øl. Uhm!

Polsk øl er ikke så humlestærkt som fx tjekkisk Urquell, med det er fyldigt med masser af frugt. En halv liter skummende velsmag koster 8,50 i danske penge, og vi gentager med succes det nye ord ”dva” (2), som servitricen lærte os, da hun holdt to fingre i vejret.

Læs resten