Kategoriarkiv: Erindringer og minder

Den nepalesiske indvoldsorm og tjalden i trommen

12 svar

En bekendt har været døden nær af en tropesygdom, og det fik mig til at tænke på Herbert og den nepalesiske indvoldsorm.

trommeHerbert var en studiekammerat, jeg havde sidst i 70’erne. Man kan sige meget om min generations forældre, men de kaldte ikke deres sønner Herbert, og det står derfor til troende, at jeg i diskretion ikke bruger hans rigtige navn.

Vi var ikke nære venner og sås ikke privat, men var på humoristisk bølgelængde og kunne drikke en øl sammen og snakke, når jazz-huset Louis i Jomfru Ane Gade havde billige bajere tirsdag aften.

Det halve universitet mødte sent onsdag; der var ikke så mange studerende dengang, og Louis eksisterer ikke mere, selvom der blev spillet meget andet end jazz.

Herbert var spinkel og ikke særligt høj. Hår og skæg var kulsort, blikket intenst. Han vidste godt, hvordan en chillum fungerede, og følte sig draget af Indien og Nepal i sommerferierne.

Læs resten →

Musikaften og pausemusik

8 svar

Der var musikaften på Taverna Zorba i går. Bandet spillede som vanlig godt, og i pausen kom jeg til at tænke på en anden pause sidst i 70’erne.

Paganini - Auguste Amant Constant Fidèle Edouart [Public domain], via Wikimedia CommonsDer var dengang en studentikos restaurant i Jomfru Ane Gade ved navn ”Regensen”, og et band spillede irsk folkemusik, eller noget der lignede. I pausen gik en mand på scenen.

Han så sydlandsk ud, og i mørkt jakkesæt og hvid skjorte lignede han afgjort ikke det øvrige publikum. Tiden var til hønsestrik og fløjlsbukser og måske Che Guevara på væggen.

Om han brugte sin egen violin, eller den der holdt pause, husker jeg ikke, men da han satte i med at spille, forstummede al samtale hurtigt, for han spillede blændende dygtigt og medrivende.

Er der et stykke for violin, der hedder ”Ildfluen” eller noget i den retning? Det var iørefaldende, sigøjneragtig musik og som skabt for den, der kan spille med suveræn teknik.

Han gav et nummer eller to, bukkede og gik så tilbage til sit bord. Det tog lidt tid, før samtalen summede igen, og fløjlsbuksemusikken lød noget riflet efter pausen.

Jeg ved ikke, hvem han var, men et rumænsk ensemble besøgte vist byen på samme tid, så det er nærliggende at koble.

Restaurant Regensen er for længst borte, og Jomfru Ane Gade er en anden. Jazzhuset Louis er også væk. De solgte billige bajere tirsdag aften, så halvdelen af universitetets studerende sov længe onsdag. Universitetet var lille dengang.

Heller ikke i dag har vi kondition til at møde tidligt og være i form, når vi har været til festivitas til efter midnat, så vi nyder en planlagt fridag på terrassen.

Her undrede det mig for et øjeblik siden, at jeg ikke kunne få Dylans ”Blowing in the wind” ud af hovedet, men så slog det mig, at skovduen i fyrretræet kurrer omkvædet igen og igen: ”The an-swer my friend”.

Ja, det synger den selvfølgelig ikke med de ord, men det er samme ku-kuu-rytme i due-dur. Skal den ikke snart holde pause?

/Eric

Da jeg var dreng, var Det døde Hav kun sygt

10 svar

Overskriften er et (oversat) citat af George Burns, og jeg kom til at tænke på det i dag, hvor studenter kørte gennem villakvarteret.

Det er ikke til at forstå, at det er 38 år siden, jeg selv blev student og kørte i hestevogn. Og når man bruger vendingen: ”Det er ikke til at forstå, at det er så længe siden” er det et stensikkert tegn på, at man er ved at blive gammel.

Jeg skal ikke plage jer længe med pubertetsminder, men i det store hele var gymnasietiden en fornøjelse. Hasseris Gymnasium var næsten nyt, og lærerne (de fleste) var også unge.

Det så vi som en fordel. Dengang. Det var det sikkert også på nogle måder, men næppe alle, og det kan også være lige meget nu, hvor det løb for længst er kørt.

Vi var også glade, da eksamensræset var overstået, og vi kunne feste og køre i hestevogn. Det har ikke ændret sig, bortset fra at der ikke er så mange hestevogne mere.

Lad mig slutte med endnu nogle citater af George Burns:

“You can’t help getting older, but you don’t have to get old.”

“You know you’re getting old when you stoop to tie your shoelaces and wonder what else you could do while you’re down there.”

“I look to the future because that’s where I’m going to spend the rest of my life.”

Nå, grillen er ved at være klar (og det var ikke et citat).