Kategoriarkiv: Forbruger

Nu er det er god latin at spise fisk

10 svar

Nu skal fiskehandlerne skilte med fiskenes latinske navne, siger EU. Men beskytter det forbrugerne mod klaptorsk, skatteål og pikansjoser?

Piranha

Jeg går helhjertet ind for præcis forbrugerinformation og er helt uenig med Lene Espersen, der synes, det er noget pjat, at laks ikke bare må kaldes for laks.

For udover laksativer og laksko er der mindst 8 forskellige slags laks, og skønt de alle er af salmonidae-familien, er lakseslagsen absolut ikke ligegyldig. Se blot her:

  • Hucho hucho (donaulaks)
  • Oncorhynchus keta (hundelaks)
  • Oncorhynchus masou (kirsebærlaks)
  • Oncorhynchus tshawytscha (kongelaks)
  • Oncorhynchus gorbuscha (pukkellaks)
  • Oncorhynchus nerka (rødlaks)
  • Oncorhynchus kisutch (sølvlaks)
  • Salmo salar (atlantisk laks, østersølaks)

Med alt det, der er gået i fisk for Lene, overrasker det dog ikke, at hun er ligeglad med laks, men hvis hun fx tjekker, om det er (vild)mosekartofler eller aspargeskartofler, afslører det manglende konsekvens.

Reglerne tilfører også sproget helt nye nuancer. Fx kan man snart præcisere, om Thorning klapper i som en ostrea denticulata eller en ostrea edulis, og enhver der kan lide østers vil forstå den subtile forskel.

Der er da også mere klasse over at sige: ”Han har fået melanogrammus aeglefinus” end det lidt platte ”Han har fået kuller,” og ved først givne lejlighed glæder jeg mig til at udbryde: ”Kan du så platichthys flesus af!”

Hos fiskerforum.dk finder du en oversigt over danske og latinske navne på fisk og skaldyr, men det bekymrer mig, at jeg endnu ikke har fundet den gode latin for:

Hanrejer, klaptorsk, landkrabbe, pikansjos, skatteål, søulk og vinterkuller.

Forbrugersikkerheden kan ikke sættes højt nok.

 

Fladskærms-TV på samme klip

10 svar

Meget er blevet digitalt, og helt analogt er det gået med TV. Udviklingen koster kassen, og kassen koster, selvom den nu er blevet flad.

De få ekspedienter havde travlt med andre kunder, så vi havde god tid til at gå rundt i butikken og kigge på de mange fladskærms-TV. Det passede os fint.

Et kæmpestort TV havde et elendigt billede. ”Det er da ikke noget at udstille,” tænkte jeg, til det gik op for mig, at det måtte være 3D. På nogle meters afstand stod nemlig et stativ med briller. Billedet var dog også sløret, når jeg brugte brillerne. Måske er jeg for enøjet.

Nå, men vi fandt frem til et TV, vi syntes godt om: overkommelige 40 tommer og et rigtig godt billede. Det var 1000 kr. dyrere end det ved siden af, som så identisk ud, men hvor billedet ikke var helt så godt.

Årsagen var måske, at det ved siden af kun viste halvt så mange billeder per sekund: sølle 200. Måske kan det vise korrespondanceskak uden flimmer, men det opklares ikke, for vi foretrak det andet TV, og ingen kanaler transmitterer korrespondanceskak.

Det tekniske CV sagde mig ikke så meget, men skærmopløsningen er da højere end min computerskærms, så helt ringe kan det ikke være.

Vi kunne lide, hvad vi så, og det var afgørende. Så da en af ekspedienterne blev ledig, tog det ikke mange minutter, og de kan bringe apparatet ud mandag aften. Perfekt.

Sådan røg der nogle tusinde kroner på den tekniske udvikling, men heldigvis nåede vi da bussen hjem på samme klip.

 

Hvilket fladskærms-TV skal man vælge?

4 svar

Plasma, LCD, OLED, 3D eller ADHD? Jeg står uden machete i en jungle af tekniske fremmedord og orker ikke at sætte mig ind i deres betydning.

FjernsynFjernsynet er kun 16 – 17 år gammelt, men skal allerede skiftes ud. Ikke kun fordi det har lidt svært ved at lystre fjernbetjeningen, men mest fordi flere og flere kanaler er pist digitalt væk eller er blevet grovkornede.

Vores TV er simpelthen overhalet af en teknologisk udvikling, som ikke er bagud kompatibel.

Egentlig tilfredsstiller nyhederne så rigeligt mit irritationsbehov, og jeg behøver ikke flere tåkrummende kanaler. Begrænset TV-kiggeri bevarer mit gode humør og helbred, for ”Vild med Vås” og den slags udsendelser er kritiske for mit blodtryk.

Men indrømmet: Ind imellem er der noget interessant, og så skal kassen kunne gengive det ordentligt, og når fruen interesserer sig for sport, skal der altså ikke være snestorm i Parken, når landet er ramt af hedebølge.

Men suk! Hvilket TV skal man så vælge? Jeg orker ikke sætte mig ind i betydningen af de tekniske specifikationer og finurligheder. Der skulle jo gerne gå år, før vi igen skal have nyt TV, og til den tid køber man sikkert bare en spraydåse med satellitfølsomme nanopartikler og maler en firkant på væggen.

På den anden side stikker det dybt i mig, at jeg vil have det rigtige til vores behov. Hverken mere eller mindre. Vi er nok nødt til at stole på forhandleren, men han skal kunne forstå vores behov og kunne oversætte det elektroniske fremmedsprog til dansk.

Men måske bekymrer jeg mig for meget. Jeg skal jo bare sidde og se på min flade en gang imellem.