Kategoriarkiv: Forbruger

Telmore og TDC har fået fingeren

Da det kom frem, at Telmore (TDC) tvang unge medarbejdere ned i løn, så jeg mig om efter en anden udbyder, og i morgen skifter jeg.

MobiltelefonDa jeg blev kunde hos Telmore, var det et selskab med fornuftige priser og service, og så levede jeg med, at det var ejet af TDC og de stygge kapitalfonde.

I starten af denne måned kom det så frem, at Telmore havde tilbudt ca. 80 unge medarbejdere at gå ned i løn og sige farvel til overarbejdstillæg, løn under barsel og barnets første sygedag.

Hvis de ikke tog mod tilbuddet, kunne de se sig om efter andet arbejde.

Vel er de unge nogle fjolser, når de ikke organiserer sig, så de kan undgå den slags, men det forargede mig alligevel, så jeg så mig om efter en anden udbyder, som havde et passende tilbud til sådan en som mig, der bare ringer i ny og næ.

Det gik i den forbindelse op for mig, at jeg betalte 29 kr. om måneden for at ringe ”gratis” til andre Telmore-kunder. Det lancerede de på et tidspunkt som en gratis service, og hvornår jeg er kommet til at betale, aner jeg ikke.

De har garanteret nævnt muligheden for at fravælge denne service i en af deres mange mails, som jeg næsten aldrig gad læse. Min dumhed, og snedigt af dem.

Men i morgen er det slut, jeg er blevet basis-kunde hos OK. Ikke blot dropper jeg Telmore og deres frastødende personalepolitik, men minuttaksten er næsten halveret, og det koster det halve at SMS’e.

Så lidt som jeg ringer, er det peanuts, jeg sparer, men jeg har det helt fint med at give Telmore og TDC kundefingeren.

Havde jeg energien, ville jeg i højere grad ”stemme med fødderne,” men her var det nemt – det hele kunne klares over nettet med lidt hjælp fra Dankortet. Så må vi se, om OK er OK.

/Eric

Om tilbud og at blive gældfri

En isenkræmmer i centrum har flytteudsalg, så vi tog bussen til byen for at se, om vi kunne anskaffe os noget, vi absolut ikke kan undvære.

Frelsens Hær sang i Algade, og en politisk fællesliste ønskede frelse ved kommunalvalget i november, men vi undveg deres knibtangsmanøvre og løbesedler.

Tilbudsskilt50 % på alt. Det er da til at forstå. Vi gik rundt i isenkrambutikken og så på det, der var tilbage. Glas og kokkeknive har vi nok af, og en trådløs regnmåler fristede heller ikke. Helt uden måler ved jeg godt, at det regner for meget.

En titaniumstegepande til 50 % af 600 kr. købte vi dog. Den gamle teflonpande i samme størrelse trænger til udskiftning.

Jeg spurgte ekspedienten, hvor de flytter hen. De flytter til afdelingen i Frederikshavn, sagde hun. Så er det vel snarere et ophørsudsalg. Det må være slemt, når man lukker to måneder før jul.

Det var ellers en god isenkræmmer, som gjorde det mere i nytteting end dyrt skrammel, som folk kun køber, når de ikke kan finde på fornuftige gaver.

Det er ikke så tit, vi har vores gang i centrum, og hver gang er der forretninger, som er forsvundet og erstattet af nye. Vi må gå glip af mange ophørsudsalg.

Gældfri

Men man kan også spare ved nøjsomt levned (fx kun økonomiklasse og solide sko), og til næste termin betaler vi kreditforeningslånet ud. Restløbetiden er kun 4,5 år, og hovedstolen er beskeden.

Det er imidlertid et 6 % lån, som det ikke har kunnet svare sig at konvertere, og vi kan ikke få bedre og sikrere forrentning end at indfri skidtet.

Realkreditinstitutterne har også skruet gevaldigt på gebyrerne, som de dog kalder ”bidrag”, og i restløbetiden ville bidraget gebyret svare til næsten en tredjedel af renten – altså oveni de 6 %.

Så væk med det. Jeg ser frem til at være gældfri. Det er selvfølgelig lidt pjattet, for så meget ville det ikke koste at lade lånet løbe, men det er alligevel en fed fornemmelse – lidt som da vi skred fra Danske Bank.

/Eric

Medgørlige banker og en dag i byen

Jeg vil skifte bank og har taget en fridag for at holde møde med et par kandidater, og så kan jeg kombinere det med nogle andre ærinder i byen.

Alle sæder i bussen er besat, så jeg må stå op, og snart må jeg klamre mig med begge hænder, for chaufføren tog kørekort i en russisk tank under kampen om Stalingrad. Hun ligner ellers en i fyrrerne, men køreteknikken afslører hende.

Det tager max 10 minutter at købe jeans. Jeg ved, hvad jeg befinder mig godt i, og gider ikke prøve alle mulige andre mærker for at få bekræftet, at erfaring sparer tid.

Nu skal der slås en time ihjel inden mødet i den første bank. Jeg vil nemlig væk fra gebyrgribbene. Det er ikke uhyrlige summer, men deres begær frastøder mig, og man kan kalde det min protest. Jeg er ikke til for dem.

Læs resten