Kategoriarkiv: Naturkræfter

Tsunamier i Middelhavet

2 svar

Næste gang du ligger på en strand ved Middelhavet og nipper til en kølig drink så tænk lige på, at 10 % af alle tsunamier rammer i Middelhavet!

Badestranden i Cefalù på Sicilien

For de fleste er tsunamier noget, der rammer Stillehavet, Det indiske Ocean og “derovre,” men faktisk rammer 10 % af alle tsunamier i Middelhavet, og i gennemsnit er der hvert århundrede én tsunami med katastrofale følger.

Der er intet overraskende i, at der kommer tsunamier i Middelhavet, for hele regionen er seismisk og vulkansk aktiv – især det østlige Middelhav og ved Sicilien. Men folk har det med at glemme.

Historisk er der dokumenteret mange tsunamier i Middelhavet. Bedst kendt er måske den, der fulgte efter vulkanen Thiras eksplosion (Santorini) for omkring 3600 år siden. Man mener, den knækkede den Minoiske civilisation.

Læs resten →

Storm igen

8 svar

Det stormer igen. Jeg bombarderes af blæselyde i mit pusterum, hvor jeg sidder og be’r til, at taget ikke blæser af, eller det der er værre.

Huset har bredside mod vest. Det suser og knager, regn pisker mod vinduerne, grene banker mod murene, og rosen svirper vinduet i udestuen. Jeg må se at få beskåret den rose, men ikke i dag.

En løs bølgeplade i terrassens halvtag klaprer, men terrassen er ikke kritisk. Værst lyder det, når grene slår mod altanens stålrækværk, så det runger med et ”donnnng!”.

Jeg tog fri, før stormen kulminerede, men det var alligevel en hård cykeltur – modvind og balancekunst i sidevind.

Jeg ville gerne hjem, for tænk nu hvis taget blæste af eller sådan noget. Ikke at jeg så kan gøre så meget, men solidaritet, moralsk opbakning og alt det der.

Fyrretræet bøjer sig som en flitsbue, ser jeg fra køkkenvinduet. Det er vildt det her! Kan det mon stå for presset? Nå, i det mindste rammer det ikke huset, hvis det knækker.

På fjernsynet er der havskum i Hirtshals og blæst om euroen.

 

Vulkanen Katla og pressens sensationshunger

11 svar

Den islandske vulkan Katla kan gå i udbrud når som helst med globale konsekvenser, skriver pressen med overdreven sensationshunger.

VulkanDen engelske presse skriver vidt og bredt, at Katla kan gå i udbrud når som helst, og at det kan få globale konsekvenser. Se fx BBC og The Telegraph.

Snart smittes de danske medier sikkert. Jyllandsposten var allerede på banen i går med ”Islandsk gigant-vulkan rumler,” hvor Katla overraskende får æren for Lakis katastrofale udbrud i 1783 (mere om dette udbrud senere).

Islændinge med forstand på tingene ærgrer sig og siger, at skriverierne er stærkt overdrevne. Se fx Fox Business og Iceland Volcano and Earthquake Blog.

Sandt er, at Katla er en stor vulkan, og sandt er, at det er usædvanligt længe siden (i 1918), den har haft et større udbrud, men de islandske fagfolk mener, at et udbrud sandsynligvis kun vil få lokale og ikke globale konsekvenser.

Faktisk havde Katla et mindre udbrud så sent som i år (8. – 10. juli), men det smeltede kun noget af gletsjeren, som dækker den 10 km brede caldera – iskappen blev ikke brudt.

Så ved vi det, når flere danske medier begynder at skrive af efter de engelske katastrofeprofetier.

Dermed være ikke sagt, at islandske vulkanudbrud ikke kan have katastrofale følger, men der er langt imellem. I 1783 gik Laki i udbrud, og i 8 måneder udspyede den enorme mængder flussyre og svovldioxid, som påvirkede klimaet og måske kostede 6 millioner menneskeliv (globalt).

Læs selv mere på Wikipedia om Laki og Geografisk tidsskrift 1879 ”De vulkanske Udbrud paa Island i Aaret 1783”.

Noget lignende skete i 1816 som følge af den indonesiske vulkan, Tamboras, udbrud i 1815. Læs mere på Wikipedia om Mount Tambora og ”Year Without a Summer”.

Island har adskillige vulkaner, og der er jævnligt udbrud, men skønt det er julefrokosttid, og folk går på vulkaner, skal man ikke tro alt, hvad pressen udspyr!